Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
at plages med de prosaiske Sorger ved at sætte Bo
og ernære en Kone, Alt kan jo omtrent blive som
hidtil; vi skytte blot lidt om i Værelserne."
Det var et velvilligt-srygteligt Forskag, i visse
Henseender en yderst blid Maade at afgjøre min
store Skyld paa, i andre Henseender tillige en
forfærdelig Straf. I Ungdommen anfeer man
ofte ægteskabet for et utaaleligt Fængsel, hvad det
ogsaa er lige til det Øieblik, da man bliver greben
as sand Kjærlighed. Saa er det hele Tilværelsen
eller et Paradis, der ligger i Virkeligheden og dog
ikke tager Plads op. Men at giste sig nden
Kjær-lighed, som en Straf — det er ikke blot at føle
Strafsen, men ogsaa at sorgribe sig paa
Paradis-troen, og mig forekom de^ ved dette Forskag, som
om jeg skulde sige mig løs fra alle gode Aander
og fra det Haab, fom, uagtet mit Haab til Hende
var bristet, endnn stod med et sælsomt Skjær ude
i den Horizont, man vilde lukke for mig. Han
knnde vel omtrent fee paa mit Ansigt, hvorledes
jeg var tilmode, og sagdes „Hvad er det^ Du
seer jo sket ikke lykkelig ud! — Hør nu, jeg er,
naar jeg selv skal sige det, en honnet gammel
Karl, og Du er en honnet ung Karl; lad os nu
tale alvorlig sammen. Lad mig faae det Hele at
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
