Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 30. November 1884 - Hostrup, C. Holberg. Digt - Holberg og Sorø. Et Par Erindringer af en Soraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
HJEMME OG UDE.
ioo
Ja han det forst fornødne gav,
og- fik selv hvacl han vilde,
klædte det skruede yndigt af,
gjorde Skryderen stille,
plukked af Jean lians Skrud og Hat,
slog akademisk Hovmod fladt —
fik vor Tid sig en Holberg bråt,
o O
tænk, hvad han fik at bestille!
En Moralist han var for sin,
gav den Moral < alle Dage,
drypped dog helst den i Skjæmtens Vin,
saa den blev let at tage.
Nu de os byder den som Mixtur,
bittersalt og eddikesur;
la-rte de Holbergs Druekur,
o, hvor clen nu vilde smage!
Vi dog, som ej ham glemte, vi
tabte ham ikke heller.
Vinen, hans gift- og galdefri,
har vi endnu i vor Kjælder;
nu som den ældes, den adles blot,
blev lian Baron, er nu han Drot,
ou’ i det vinsjede Lunes Slot
•7> O
ingen hojere gjælder.
Og hos det Folk, for hvem han kjæk
trodsede Dumheds Harme,
kjendes endnu Fa’r Holbergs Træk
ogsaa i Tider arme;
det vil. saa længe dets Hjærte slaar,
hade, hvad der paa Skruer gaar.
elske Viddet, der Gift forsmaar,
det befriende, varme.
C. Hostrup.
ijHr
Holberg og Sorø.
Gt Par lirintlringer nf en Soraner.
13a jeg for et Par Dage siden gik forbi det
kongelige Theater og saa Holberg sidde paa sin Sokkel
snepudret og med et tykt Lag Sne i Skjødet, kom
jeg til at tænke paa min Soranertid. Den Gang —
det kan nu snart være en Snes Aar siden — vidste
man endnu ikke, at Holberg var født den 3dje
December, og Akademiet havde derfor valgt at
højtideligholde sin anden Stifters Fødselsdag den iste
April. Om man havde grebet denne Dag paa Lykke
og Fromme eller ikke, skal jeg lade være usagt, men
naar Flaget hejstes paa Plænen ud imod Søen og
Fonix-Fuglen i Midten af Korset atter steg op af sit
foryngende Baal, laa der en smuk Symbolik i. at
Festen var henlagt til den tidlige Foraarsdag. Som
Lyset nu vendte tilbage. Lyset, der forjættede os
Drenge alle Sommerens Herligheder i den smukke
Skovegn, saaledes var jo ogsaa Holberg selv et
(>p-standelsens Tegn i vort Aandsliv. En fornuftig Lærer
havde ogsaa allerede den Gang fortalt os et og andet
om, at Holberg ikke altid havde været den gamle,
ziriige Herre, som vi kjendte fra Billedet paa
Lærernes Læsestue, men at han ogsaa en Gang havde
været en ung, livsmodig Mand, der paa sin Fod
havde vandret det halve Evropa igjennem og siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
