Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 24. 15. Marts 1885
- Macchiavelli, Niccolo. Belfagor. Novelle ved S. Schandorph
- Grigoròwitsch, W. Moder og Datter. Et Efteraarsbillede. Fra Russisk ved Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tror han at kyse mig med den Stads? Véd han
ej, at jeg er vant til at skue Himlens Pragt og
Helveds Rædsel? Jeg skal visselig lade ham
undgjælde derfor.«
Da nu Giovanni Matteo traadte hen til Roderigos
Side, sagde denne til ham: »Ej, der har du jo fundet
paa noget helt herligt! Hvad vil du faa ud af alt
det Tøjeri? Tror du derved at undgaa min
Overmagt og Kongens Vrede? Du Tølper! Hvad du
saa end fanger an, hængt bliver du.
Da Giovanni Matteo endnu en Gang havde bedet
godt for sig, men kun havde erholdt ny Skjældsord
til Svar, troede han ej længere at turde spilde nogen
Tid; gjorde altsaa det aftalte Tegn med Hatten, og
alle de, der var bestilte dertil for at anrette Larm,
lod paa én Gang deres Instrumenter skralde op
mod Himlen og rykkede hen mod Skafottet. Ved
den uventede Støj spidsede Roderigo Øren, og da
han aldeles ikke vidste, hvad det var, spurgte han
fuld af Studsen og Forundring Giovanni Matteo, hvad
det skulde betyde. Helt bestyrtet svarede Giovanni
Matteo ham: »Ve dig, min Ven Roderigo! Det er
din Kone, som atter vil hente dig til sig.«
Næppe lader det sig tænke, hvilken Forandring
det frembragte i Roderigos hele Sindsbeskaffenhed,
da han hørte tale om sin Kone. Hans Rædsel var
saa stor, at han, uden at overveje, om det dog var
muligt og tænkeligt, at det var hende, og uden at
svare noget, undflyede i Angst og Bæven og gav
Pigen fri.
Belfagor vilde hellere vende tilbage til det hede
Helvede for at aflægge Regnskab for sine Gjerninger
end paa ny at underkaste sig Ægteskabets Aag med
al dets Gjenvordighed, Ulyst og Fare.
Da han var kommen tilbage til Helvede,
bekræftede han al den Ulykke, en Kvinde bringer i et Hus.
Men Giovanni Matteo, der vidste endnu mere at sige
derom end Djævlen, begav sig snart lystig og glad
i Hu paa Vejen hjemad.
Moder og Datter.
Et Efteraarsbillede af W. Grigoròwitsch.
Fra Russisk ved Thor Lange. (Sluttet.)
En halv Snes Minutter gik vi temmeligt tavse, skjønt
jeg et Par Gange forsøgte at faa Samtalen bragt i Gang paa
ny. Efterhaanden blev min Ledsagerinde livligere og fortalte
mig Ord for Ord følgende Historie:
»For en fem Aars Tid tilbage, lille Fa’er, det er ikke
saa meget længe siden endda,« begyndte hun, »var min
Màscha den gjæveste Pige i hele Byen og ikke alene i Byen
selv men ogsaa i Omegnen. Alle Mennesker kjendte hende,
og om Søndagen, eller naar der ellers var Dans, kunde man
ikke komme i Nærheden af hende, saadan mylrede Karlene
sammen rundt om Màscha. Hun var ogsaa den muntreste af
alle de unge og vever til at danse og snurre sig omkring;
desuden var hun rigtig kjøn; det skulde du ikke se paa hende
nu, min kjæreste. Alligevel var hun ikke saa meget rask paa
det endda. Hun bar sig altid ordentlig ad; det sagde ogsaa
Nabokonerne altid om hende. Og letnem var hun og flink
til al Slags Gjerning, — naturligvis den Smule Gjerning, vi
Bønder forstaa os paa. Man behøvede bare at vise hende,
hvad hun skulde gjøre, saa gjorde hun det strax; og det gik
os godt nok, vi manglede aldrig noget. Hun var den eneste,
jeg havde; min Mand var død, og begge mine Sønner mistede
jeg, medens de endnu vare smaa. Men Màscha arbejdede lige
saa godt som noget Mandfolk; derfor kom der ogsaa Friere
nok, og især friede Naboen hos mig for sin Søn; det var
hans yngste, de andre havde han alleredet faaet giftede. Naa,
tænkte jeg, det er anstændig Folk og ganske velstaaende.
Pigen er det ogsaa paa Tide at forsørge; selv kan jeg næsten
ingen Ting give hende i Medgift; hvis de tage hende som
hun er, uden store Penge eller Udstyr, maa de vel synes om
hende og blive formodentlig gode imod hende. Màscha gjorde
heller ingen Indvendinger. Saa giftede jeg Pigebarnet bort.
Det var jo tungt nok at skilles fra hende. For Resten havde
hun det godt i sin Mands Familie, og ingen viste hende andet
end Venlighed i det mindste i den første Tid. Der gik et
Aar, saa gav Vor-Herre mig en Dattersøn. Màscha havde
meget at gjøre i Husvæsenet og fik jo endnu mere at tage
Vare paa, da Sønniken kom, men alligevel glemte hun ikke
sin gamle Moder, men var flere Gange om Dagen et lille Løb
inde hos mig for at spørge, om jeg ikke trængte til noget.
Hun var altid saa fin af sig. Og du kan aldrig tænke dig,
min Plejefader, hvor hun holdt af sin Dreng; det var helt
forunderligt at se paa. Hans egen Fader maatte ikke faa
Lov til at tage ham paa Armen, og hvis nogen af de andre
kom i Nærheden af ham, laa der strax et Hus, saa Vor-Herre
maatte forbarme sig; det var helt stygt at se paa, hvordan
hun gav sig til at ryste, og hvor rebelsk hun blev for ingen
Verdens Ting. Alle Vegne skulde hun have den Dreng med
sig; ogsaa ud paa Marken den lange Vej i daarligt Vejr slæbte
hun ham; hun kunde sagtens, for hun er stærk nok; men for
den lille var det ikke saa godt. Jeg sagde hende mange
Gange, at hun skulde lade ham blive hjemme hos mig eller
Svigermoderen, men det vilde hun ikke høre noget om, og
Svigermoderen og Mandens Søstre vare hende onde nok derfor;
det kan enhver begribe. Saadan gik det lige til forrige
Paaske, og der var sagtens ingen Skade sket, om ikke vi
Bønder selv vare et gudsforgaaende Folkefærd, der altid skal
drikke og bære sig daarligt ad; det er ogsaa Fabrikerne, der
er Skyld i det altsammen; i min Ungdom, da der ingen
Fabriker var, stod det bedre til herude paa Landet. I
Paaskeugen drak de jo, som det hører sig til, og Kirkefesten i Sognet
traf netop ind i de samme Dage; saa var der Hurlumhej og
Beværtning alle Vegne. Om Fredagen havde der været stort
Gilde, og først langt ud paa Aftenen gik Folk fra hinanden.
I Huset hos Màschas Svigerforældre boede en stor Familie,
tre gifte Brødre foruden hendes Mand. De blæste Lyset ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0312.html
