- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
240

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 240

Don Rebiera, der ikke var rigtig med
paa «Menneskerettighederne» og
«Lighedsprincipperne», lod sig imidlertid
ikke overbevise af Jacks Argumenter,

men fastholdt som en uvægerlig
Betingelse, at hans Forældre skulde sende
deres skriftlige Samtykke, før Vielsen
maatte finde Sted.

FIRE OG”TREDIVTE-KAPITEL

I hvilket Mesty fuldt ud gør sig fortjent til Navnet Mefistofeles, efter som det deri
vrimler af sorte Kutter, Forklædninger, Dolke og Mørkets Gerninger.

en fjerde Aften, efter at vore
W| to Kadetter vare blevne
bragte hen i Don Rebieras
Palæ, viste der sig en
Sortebroder i Døren, netop som de sad i
deres Værelser og passiarede med
Agnes og Don Philip. Det gav et
Sæt i dem alle sammen; thi
Skikkelsen syntes dem at være Fader
"Thomasos, men ingen af dem sagde et
Ord til ham.

Munken lukkede Døren uden at
sige et Ord, og da han derefter trak
Hætten ned fra Ansigtet, som den
helt havde bedækket, viste den dem
Mestys sorte Fjæs, Agnes udstødte
et højt Skrig, og alle sprang op, i
højeste Grad bestyrtede over Negerens
uventede Tilsynekomst, Mesty grinede,
og der var noget i hans Ansigt, der
sagde, at han havde meget at
meddele.

«Hvor er Munken, Mesty?» spurgte
Easy straks.

«Stop en Kend”, Massa — os maa
helst laas’ Dør først — saa mig
fortæll’ alt.»

Efter at have iagttaget denne
Forsigtighed afkastede Mesty Kutten og
traadte frem i sin egen Dragt med
Pengeposen spændt om Livet.

«Nu, Massa Easy, mig hav’ lang
Histori’ at fortæll’ — og derfor mig
syn’s, det var bedst at begynd’ med
Begyndels”.»

«Ja, det er jo den mest
anerkendte Metode,» svarede Jack; «men
du maa holde op, naar jeg rækker
Fingeren i Vejrét, for at vi kunne
oversætte det 1 mindre Stykker for
Damen her og Don Philip.»

«Det vær’ meget rigtigt, Sir, Munk
og mig stig” paa to Muler, saa snart
det vær’ gansk’ mørkt: Han lad mig
bær’ all’ dem tusind Pjaster, og os
rid’ ud af By. Vi drag’ op af Bjærg
og ned” Bjærg, og op kom Maan’, og
os red tæt ved hinanden; men ham
aldrig sig” et Ord til mig, og mig
aldrig sig? et Ord til ham, fordi mig
ikk” tal’ hans Sprog, og ham ikk’
forstaa een Ord Engelsk. Omtrent
Klokken to om Morgen os stop’ ved
et Hus og vent’ der til Klokken ott’,
og saa os gaa vider’ hel’ næst’ D ,
op all’ Bjærg” kun stopp’ een Gang,
æd’ en Bid Brød og drikk’ lidt Vin.
Saa det bliv’ anden Nat, og os da
stop igen, og Folk bukk’ meget dybt
for ham, og Kvind” hent’ ind Kanin
for at lav’ Aftensmad. Mig gaa ind
i Køkken. Kan’ lav’ Sauc’ og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free