Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 135 —
i en krog, en smule at spise og en gang imellem
synet af Mariette. Jeg er saa vant til at se hendes
kjære, venlige ansigt omkring mig, at alt vilde være
mig som gravens mørke, dersom jeg skulde savne
det aldeles. Det blændede mig et øjeblik at se dette
guld bli kastet hen for mine øjne; men lidt efter følte
jeg mig dybt ydmyget, saa at jeg maatte græde, og
jeg græder ennu," tilføjede hun, idet hun aftørrede en
taare med bagsiden af haanden. ,Og dog, da dette
slette menneske fornylig kom herop og tilbød mig
penge, for at jeg skulde sælge ham Mariette, da burde
jeg ha følt mig langt mere ydmyget end idag Men
nej! Der ser man dog, hvad vi er. Den gang var
jeg rasende forbitret, ikke videre. Men idag er det
helt anderledes. Jeg græder, og det er maaske ikke
hændt mig i ti aar. Der ser man dog, bitterheden
gnaver i hjertet, men man græder den ikke bort.*
,Fat mod, min gode madame Lacombe, og stol
paa fremtiden,” begyndte Louis igjen, stedse mere
rørt. »Mariette vil aldrig forlade Dem. Vi vil vel
ikke leve i overflod, men i en beskeden velstand.
- Mariette vil elske Dem som en mor, og jeg vil elske
Dem som en god søn.*
Efter nogle øjeblikkes taushed begyndte den syge
igjen, idet hun syntes ligesom at læse i de unge folks
hjerter: ,Var det alvor I talte? I vil ta mig til eder
— er det da virkelig sandt?*
Ved dette nye bevis paa den ulykkeliges mis-
troiskhed vekslede Louis og Mariette medlidende blikke,
Den unge pige greb den syges haand og sa med en
stemme, der røbede den største ømhed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
