Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 174 —
Oldingen svarte ikke, sænkede hodet ned paa
brystet, men slap ikke Louis’s haand, fra hvilken han
syntes ikke at kunne skilles. Han trykkede den
krampagtig til sit haardt beklemte bryst.
?
Den unge mand begyndte ogsaa at føle en besyn-
derlig og tiltagende sindsbevægelse, som bragte ham
taarer i øjnene, og han begyndte igjen:
»Gode far, svar mig dog .. .*
»0O, ennu en gang !* mumiede den gamle mulat
med kvalt stemme, ,ja, 0, ennu en gang!*
» Velan, gode far . . .*
Den unge mand kunde ikke tale ud.
Gjæsten kunde ikke beherske sig længere, han
rettede sig op og raabte med øm bedende stemme:
»Louis! !4 |
Dette med et udtryk af al sjælskraft udtalte navn,
dette eneste ord var en pludselig aabenbarelse.
Den unge mand blegnede, gjorde et skridt til-
bage og blev staaende med stive, forvirrede blikke.
Sindsbevægelsen var saa heftig, den moralske
rystelse saa voldsom, ’at der hengik nogle minutter
før den tanke: Min far er ikke død! kunde fremtræde
for Louis’s bevidsthed.
Da imidlertid Louis begyndte at komme til sig
selv igjen efter denne rystelse, da han fattede virke-
ligheden med fuld bevidsthed, saa kastede han sig
over sengen, tog med krampagtig haand, oldingens
lange hvide haar tilside og gjenkjendte med henrykte
øjne sin fars træk, der var skjult under paasat mørk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
