Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
»Gode Fader, svar mig dog . . .«
»Ol Endnu en Gangt« — mumlede den gamle Mulat med kvalt
Stemme- — »end-.nu en Gattg! . . ."
»Hvorledesl Skirl jeg endnu en Gattg sige: Gode Fader?«
«Ja," — svarede Oldingen, rystende over hele Legemet, —- «j»a! O!
Endnu en Gang!«
»Velan, gode Fader . . .«
Dett uttge Mand kunde ikke tale ud-
Gjaestett kunde ikke beherske sig længere, han rettede sig op og raabte
med otn og dervende Stemme:
»Leuisi !«
Dette med et Udtryk af al Sjælskraft udtalte Navtt, dette eneste Ord
var en plulselig Aabenbarelse.
Deri unge Mand blegnede , gjorde et Skridt tilbage og blev staaende
med stive, forvirrede Blikke-
Sindsltevckgtlsen var saa heftig, dctt moralske Nystelse saa voldsom, at
der hengik nogle Minutter før dett Tanke: — Min Fader er ikke død! —
kunde frenitrcede for Louis’ Bevidsthed.
Da imidlertid Lortio begyttdte at komme til sig selv igjen efter denne
Rystelfe, da hati fattede Virkeligheden med fuld Bevidsthed, saa kastede han
sig ovete Sengen, tog tned krampagtig Haand Oldingens lange hvide Haar
tilside og gjenkjendte nied begjærlige, straalende og henrykte Øine fin Faders
Træt, der vare skjulte under ett paafat mørk Ansigtofaroe, medens han i en
Slags barnlig Feberhede fretnstaniniede følgende Ord:
»Du! . . . O! Min Gud! Dit, min Faderl«
.x. sk-
Ak
Vi ville opgive at skildre det første Udbrud af Ømhed, med hvilket
Fader og Soti faldt i hinandens Arme.
Hvo vilde kunne gjengive disse Omsavnelser, disse nfammenhcengende
Ord, disse Udbrud af Smerte og Henrykkelfe, paa hvilke dog snart fulgte
hine lidenskabeer Sindebevcegelfer, sotu rive Sjælene med sig lige til Lyk-
-salighedens sidsteGrasndsch
Paa disse Udbrud af Lykke fulgte endelig et Øiebliks Ro.
«Fad»er·Richard sagde til sin Sonx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
