Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
65
Naar nu navnet først er associeret med visse
attributer, vil denne association naturligvis træde i kraft, i
hvilken forbindelse disse attributer end træder med andre.
Begrebets attributer indgaar snart i en og snart i en
anden konkret forbindelse; bestanddelene i disse forbindelser
kan alle veksle undtagen begrebets bestemte attributer;
thi deres konstans er »garanteret« ved navnet. Begrebet
kan saaledes siges at findes i en flerhed af gjenstande.
Videnskabens udgangspunkt synes derfor at være den
enkelte, konkrete ting med et paaheftet navn. Begrebet
spiller ingen rolle i vor tænkning, hverken som indhold
for vor tanke eller som middel for den. Istedenfor at
sige, at vi tænker ved begreber, er det korrektere at
udtrykke sig saaledes, at vi tænker ved forestillinger om
konkrete fænomener og ved navne. Kan det da være
rigtigt at grunde læren om dommen paa dette begreb,
der kun har en indbildt tilværelse?1) Begrebet er jo kun
et psykiskt fænomen; det er kun en forestilling, vi danner
os om en ting, eller rettere sagt, det er kun en del af
denne forestilling, der er afmærket ved et tegn.2) Var
det allerede feilagtigt at sige, at dommen dreier sig om
forestillinger, blir feilen endnu større, naar dommens
gjenstand ikke engang skal være den hele forestilling, men
kun et fragment af den. Istedenfor at undersøge og
eksperimentere med den hele ting, havde vi altsaa kun at
betragte dens begreb, det vil sige, enkelte af dens
attributer, som vi stiller for sig selv. Men af dette begreb
kunde aldrig udlokkes andet, end hvad vi lagde ind i det,
dengang vi dannede det.3) Vor videnskab vilde være
dømt til at staa stille.
Mill vender sig dernæst mod nominalisternes
definition af dommen.4) Hver dom, siger Hobbes, udsiger kun,
a) Ex. 402. -) Ex. 419. 3) Ex. 426. 4) Logic 99 og flg.
Om J. Stuart Mills logik. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
