Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGDELAG
133
ikke forstaaes saa, at det amerikanske folk ikke 6r et musik
elskende og musikdyrkende folk, thi 66t er de, paa sin viiB.
De større byer i staten, Minneapolis, St. Paul og Duluth, har
alle t^rBte KlaBB6B symfoni orkestre, som efter de kyndigste
europæiske musikeres sidste udsagn staa fuldkommen i høide
med de europæiske. Klassisk musik vinder stadig fremgang,
og vore nordiske komponister tilsidesættes ikke paa program
merne. Man maa dog døie megen klein musik hos ameri
kanerne, især er deres kirkemusik paa et forholdsvis lavt trin.
I theatrene lyttes ogsaa til megen daarlig musik og sang.
Igrunden har de en inrlBik som er egen for dem, i hvilken den
saakaldte "rag time" spiller en større rolle. Nogen ting som
kan kaldes amerikansk national musik findes der endnu ikke.
Sibelius og Halvorsens kompositioner høres ofte i den senere
tid, og slåa godt an. Grieg er meget populær blandt ameri
kanerne, baade 80in orkester- og sangkomponist. Hans sange
synges maaske oftere end nogen anden komponists med und
tagelse af Schubert.
DE NORSKAMERIKANSKE BYGDELAG.
?rot. Vedl6n, NinneapaliB.
Den bevægelse blandt norsk-amerikanere, som har fundet
udtryk i dannelsen at de saakaldte "Bygdelag," er en at de
seneste fremtoninger at slægtskabsfølelsen blandt nordmænd
i vesterheimen. Man ved, at der er større og mindre strøg
overalt hvor nordmænd satte sig ned, som 6r bebygget at folk
nov66BaF6iiF fra samme dalføre, ,^ainni6 prestegjæld, eller
samme Btr^^ at nær deBi33^te66 bygder i Norge. Disse grænder
at sambygdinger kom til for det meste derved, at et følge af
udvandrere tra samme nabolag naturlig nok settlede i hinan
dens nærhed, og kom til at danne kjerner om hvilke senere
udvandrere tra samme strøg samlede sig. Der blev saaledes
grænder med hovedvægten af folk tra Numedal, Hallingdal,
at Teler, Sogninger, 0. 8. v. Hvorledes dette alt gik til er det
ikke nødvendigt at gaa nøiere in6 paa at udvikle. Enhver kan
let in6B6 hvorledes det var saagodtsom uundgaaligt, især da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
