Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAVERE MYTOLOGI — MARERIDT
59
2. Et af de tydeligste Beviser paa Sjælens
Uafhængighed af Legemet og dens Evne til at
gribe ind i de levende Menneskers Liv fandt vore
Forfædre som andre Hedningefolk i Mare og Drøm,
som de manglede alle Forudsætninger for at
forklare paa anden Maade. De gik derfor ud fra,
at det var Aander, som sædvanlig i Dyre- eller
Menneskeskikkelse. Gennem den mindste Ridse
eller Sprække slipper Maren ind til den sovende,
piner og plager ham saa slemt, at han bliver syg,
eller det volder hans Død. Den føles som en
knugende Vægt paa Bryst eller Strube; Maren
«træder» eller «rider» den sovende, vandrer fra
Benene op ad ens Legeme og stikker Tungen i
Halsen paa sit Offer for at hindre det fra at skrige.
De nordiske Folk have lige til vore Dage fastholdt
Troen paa Maren som et overnaturligt, kvindeligt
Væsen, hvorom der har dannet sig mange Sagn.
En Mare kan kun slippe ud samme Vej, som den
er kommen ind; stopper man Aabningen til, er
den fangen. Det samme sker, hvis man nævner
dens Navn.
I Ynglingesaga fortælles om Kong Vanlande,
som havde sveget sin finske Brud Drifa, at han til
Straf herfor blev dræbt af en Mare, som Finnernes
Tryllekunster skaffede ham paa Halsen. Han blev
pludselig søvnig og lagde sig til Ro: men da han
[-Mareridt.-]
{+Mare-
ridt.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
