Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANEKULTUS — SJÆLEVANDRING
67
historisk Konge, Olaf Gejrstadaalf, hvem man
blotede til. Til Genfødelses-Troen knytter sig
maaske oprindelig den Skik «at nævne op efter
en afdød», nemlig for at vedkommende skulde
genfødes i det lille Barn, som bar den dødes Navn.
10. Udfra Sjæletroen udvikledes der nu i
Tidernes Løb nye religiøse Forestillinger, nemlig
Troen paa selvstændige, overnaturlige
Sjælevæsener, hvis Liv og Virksomhed er uafhængig
af det bestemte menneskelige Legeme.
a. En Overgang fra Sjæletro og Sjæledyrkelse i
simpleste Form til de overnaturlige Sjælevæsener
danner vore Fædres Tro paa Sjælen som Skytsaand.
Sjælen er Menneskets -fylgja» (Ledsagerske) fra
Vuggen til Graven, og da den kan forlade Legemet
og iføre sig en ny Ham, kaldtes den ogsaa
«hamingja». Oprindelig er altsaa fylgja ganske det
samme som hugr, der i Drømme eller i vaagen
Tilstand, i egen eller fremmed Skikkelse, kan
aabenbare sig, især som et Varsel om store
Begivenheder eller et nærforestaaende Dødsfald. At
se sin egen Fylgje er et sikkert Tegn paa, at
Døden er nær. Dette Træk er bevaret i Nutidens
[-Selvstændige-]
{+Selv-
stæn-
dige+}
«Sjæle»
Fylgjer,
Fylgje.
S*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
