Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRØJ — SKIRNF.RS REJSE
101
2. Skirner er Frøjs Svend, men ogsaa hans
Ven fra Ungdommen af, hvorfor han plejer fuldtud
at være Gudens fortrolige. Men engang var der
noget i Vejen med Frøj, thi han satte sig afsides
uden at ville tale med nogen. Skade bad da
Skirner faa at vide, hvad der havde vakt den
stærke Guds Vrede, og Frøj svarede ham paa
hans Spørgsmaal:
I Gymers Gaarde jeg gange saa
mig elskelig Mø;
Arme lyste, Afglans der stod
ud over Hav og Himmel.
Elskeligere Mø har Mand ej mødt
endnu i Ungdoms Dage;
ingen af Åser og Alfer vil,
at \i tvende træffes.
I den prosaiske Indledning til Digtet fortælles,
at Frøj havde sat sig i Hlidskjalf og skuet ud
over al Verden; der havde han ogsaa faaet Øje
paa den skønne Gerd, Jætten Gymers Datter.
Skirner tilbyder nu at ride i Bejlerfærd for
sin Ven til Jættehjem, hvis denne vil laane ham
Gangeren, som kan bære ham frelst gennem den
mørke, flagrende Tryllelue, og Sværdet, der svinger
sig selv mod Turser og Trolde. Dette sker; og
efter et farligt og vildsomt Ridt staar den raske
Skirner i Gymers Hal i Samtale med Gerd. Uden
Omsvøb røgter han sit Ærinde: først lover han
[-Skir-nors-]
{+Skir-
nors+}
Rejse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
