Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 22 GUDSDYRKELSEN
de fleste Tilfælde var Hovet af Træ,
gennemgaaende paa Størrelse med vore Landsbykirker, og
omgivet med et Gærde. De første Kristne
omdannede uden videre Hovet til Kirke, efter at
Afgudsbillederne vare fjernede og Stedet indviet.
Det følger af sig selv, at man anvendte al den
Pragt og Kunstfærdighed, som Tiden overhovedet
formaaede. Guld og Sølv, vævede Tæpper og
udskaarne Søjler savnedes næppe i noget Hov.
Ofte var Hovet bygget i eller ved en hellig Lund.
3. Straks inden for Hovdørene stod
Højsædestolperne, hvori der var anbragt store Nagler,
hvis Betydning man dog ikke kender. I den
modsatte Ende («Korrundingen») stod Gudebillederne,
og foran dem eller under dem den prægtigt
udsmykkede «Stall», som en af de islandske Sagaer
sammenligner med det kristne Alter. Paa Stallens
jærnbeslagne Overside brændte den hellige Ild,
som aldrig maatte slukkes, og der laa ogsaa den
aabne Sølv- eller Guldring, hvorpaa alle Eder skulde
sværges. Ringen vædedes i Offerdyrets Blod, og
ved alle højtidelige Lejligheder skulde Goden bære
den paa sin Arm. Paa Stallen stod endvidere en
stor Kobberbolle med tilhørende Stænkekost
(islandsk: hlautbolli og hlauttein). I Bollen
opsamledes Ofrets — Dyrs eller Menneskers — Blod,
som stænkedes over de tilstedeværende, ligesom
Hovets
Indre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
