Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRODEFREDEN
I47
man vilde forlange. Den, som havde Stenene i
sin Besiddelse, anbragte dem i en Kværn, som han
kaldte Grotte, og forærede den til Kong Frode.
Han satte da sine stærke Trælkvinder til at male;
de fik ingen Hvile, stadig vilde han høre dem
synge ved Kværnen. Da kvad Menja:
Gods vi male, god Lykke for Frode,
Fæmons*) Mængde paa Frydskværnen.
Han sidde paa Guld, og sove paa Dun,
vaagne med Vilje**)! da er vel malet!
Her skal ingen den anden skade,
virke ham ondt eller Bane volde,
skal ej hugge med hvasse Sværd,
skønt Broders Bane han bunden finder.
Alligevel vil Kongen ikke skænke dem den
fornødne Hvile: «I maa ikke sove længer, end til
Gøgens Kukken lyder over Salen». Fenja og
Menja bebrejde ham hans Uforstand, fortælle ham,
at de ere mægtige og ældgamle Jættekvinder, som
allerede have voldt stor Ufred i Verden. Nu male
de Krig og Landeplager over Riget: Frode skal
miste Lejres Trone, men Yrsas Søn skal senere
hævne Halfdans Drab.
Møerne maled, Magt de brugte,
vare unge i Jættestyrke.
Skafttræet skælved, Kværn skødes bort,
Kværnsten tung sprang sønder itu.
*) Gods, **) med Velbehag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
