Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNING 170
smager stærkt af Filisteri — for at bruge et moderne
Udtryk. Men det samme Afsnit af Digtet ender
med følgende Linier, hvormed vi ogsaa ville slutte
denne Fremstilling af vore Fædres Tro :
Fæ dør, Frænder dør,
selv dør man tilsidst.
Men Eftermælet aldrig dør,
hvor det er vel vundet.
Fæ dør, Frænder dør,
selv dør man tilsidst.
Et ved jeg, der aldrig dør,
Dom over hver en død.
Saadanne Ord ere Udtryk for et
Kulturstandpunkt, som fortjener Opmærksomhed og Respekt.
I. Navnehenvisninger.
[I Oldnordisk, «normaliseret» Retskrivning som i Wimmers
Læsebog, betegnes Selvlydenes Længde ved Accent: a, ä, o. ö,
u, ü o. s. v. — o betegner u-Omlyd af a og udtales som kort
aa — ö betegner «blødt» d (som i »Mad») — Jj «haardt» th
(som i Engelsk «thing»). I nærværende Bogs Tekst ere
Navnene gengivne efter praktiske Hensyn, uden nogensomhelst
Konsekvens, i Tilslutning til Saabys Ordbog og den almindelige
Sprogbrug. Men det vilde være rigtigere (historisk set) at
anvende de oldnordiske Navneformer, da Mytologien jo var udviklet
i Fællessprogets Tid, længe før Sprogspaltningen (omkr. Aar iooo)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
