- Project Runeberg -  Kvindernes bog. Seks portrætter /
19

(1894) [MARC] Author: Laura Mohr
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11.

Marie Baschkirtzew var ikke født malerinde med
hin trange forudbestemmelse, som naturen giver
mennesker med ét talent. Var hendes stemme ikke bleven
ødelagt i udviklingen, vilde hun sikkert være bleven en
af hine store sangerinder, hvis trylleri ikke alene ligger
i den ydre stemme, men i en sterk, varm individualitets
betvingende magt. Og i hendes dagbog viser sig en
forfatterinde med en psykologisk intuition, som endnu
ikke har været nogen anden sådan givet, med et blik,
en forståelse, en opfatning, en sjælens vibration, et
herredømme over udtrykket, hvis tidlig modne genialitet er
uden lige selv hos det rige russiske temperament. Og
havde denne unge kvinde, hvis hele, korte liv var en
eneste selvfortærende længsel efter kjærlighed, havde
hun lært at kjende den hele og store kjærlighed, —
hvilken kvinde havde da kunnet måle sine fortrin med
den rigdom, hun, sanselig og sjælelig, havde at byde
af skjælvende lykke — hvem vilde været skabt som
hende til selv at modtage, under sjeldne, befrugtende
vibrationer, sådanne vibrationer, hvorved kvinden først
åbenbares for sig selv, og hvorigjennem det væsen
op-står, der er jordens herskerinde, den store moder, i
hvis skjød manden dukker ned, og hvoraf han udgår.
Alt i hende var fra første hånd, alt af det bedste emne,
jorden har at give — — og deri ligger hemmeligheden,
hvorfor hun gik tilgrunde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mohrkvind/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free