Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Straks efter Begravelsen reiste han tilbake over
Antwerpen. Den kolde Sjøluft virket døvende og
behagelig sløvende, han fik sove. — Fra Paris
telegraferte han til Victorine, at han kom samme
Aften.
Luften var mild og mæt av Vaardis over
granskende Marker. Gule Blomster fløi i Klynger mot
det hidsige Tog, som i sin Fart sendte Storm
over Hegn og Siljekrattets frodige Gaasunger.
Der var en ny Vaar og en lang Sommer ivente,
det var han klar over. Men, vilde hun nu som
før ta hans Arm og klemme sig ind mot ham i
sin Lykkes tankeløse Fryd, og vilde det varme,
tine op hans forfrosne Sind og Smil komme for
Mistanke?
Toget larmet ind under Stationshallen i Rouen.
Victorine i Sort og langt bølgende Sørgeflor
ilte mot hans Kupédør ved Siden af Barées.
Even lyttet begjærlig efter hendes Stemmes
Musik, han sa Tak —aa tusen Tak! for en
Viol-buket. Hendes fyldige, skjønne Øienlok sænket
sig med Skygge av dyp Medlidenhet, da hun sa:
Aa, du, som har hat det saa ondt og jeg, som
ikke har kunnet gjøre saameget som — saa’n!
Hun strøk hans Haand saa lindt. Paul var stille
og sa nogen hjertelige Ord og slog paa, at Even
ikke hadde godt av nu at ta ned til Ensomheten
i Dieppendalle — og de triste Slotsruiner. Han
burde bli her i Byen nogen Dage. —
Barées hadde bestil Soupér for dem i et Hotel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
