Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Kunst frembringer sine Virkningen Af disse skulde
man vel vente nogen Overeensstemmelse i Dom-
mene over musikalske Værker, i det mindste over
det Væsentlige ved dem? Erfaringen lærer det
Modsatte; og finder man ogsaa Overeensstemmelse
iDommene over det Væsentlige ved faa af de
fortroeffeligste Værker, da er denne Overeensstem-
melse ligesom fremtvungen efter en lang Tids For-·
lod. sit) Dette Tilfælde erhsaa almindeligt og
bekjendt, at det ei engang gjores nodigt at anføre
Exempler t»il Beviis. Og hvo der dog forlanger
disse, tænke blot paa Glutk og Mozart.")
Hvoraf kommer nu denne viForskjellighed i Dom-
» mene endog i hine Kredse? —- Hvoraf ellers, end »
igjen af deres Forskjellighed, som danne dem2 ·
» Sterne si sin Reise) deler de Reisende, og,
efter ham, Iean Paul (i sin ,,unstchtbitre Loge«)
Spadseregjoengerne issire Classen
gjøre dem en Motion, og ikke saa meget for at
nyde, som for-at fordele, ( hvad de allerede have «
’ midt. I den tredie see vi dem, der vandre- med
Landskabsmalerens Oinez« i den fjerde dem, der
betragte Skabningen ei alene med et kunstforstan-
digt, men’«" med et helligt Blik, og som forene
denne blomstrende Verden med den anden, og Ska-
beren med Skabningen. -Pari samme Maade kunne
vi ordne de Musik- Horende og Bedommende i
srre Classen At meget, anfort med Hensyn
paa dem, ogsaa lader sig anvende paa Befktierne
«
sdk) Efter en lang Tids Forløb, hvori nemlig Værket
har staaet sin Prøve.
") Compositioner af stor Originalitet og Dybde
» vinde sjelden strax et almindeligt Bistrle Publicum
maa først ved Gjentagelse lære at- sorstaaye dem Saa-
ledrs gjorde Figaro og Don Juan i Begyndelsen liden
Lykkez om den første sagde man: Musiken er for en
comisk Opera for svær og langtrukkenz om den anden:
Musiken er for en romantisk Opera for lærd, for fuld-
proppet af kunstig ndarbeidede Harmonier. sHvor ofte
har man ikke hort lignende Domme om Wetjses dra-
maiiske Compofitionerk ! »
I den forste !
lobe de Iammerligste, som gjøre det af Forfænge-’
lighed og Modez i den anden de Lærde, for at "
« stan,
8
af andre Kunstværker, ja af· Livet selv, det vil ikke
skabe vore Betragtninger.
Om den første Classe, som bot af For-
fængelighed og Mode horer Mttfik, bedemmer
Musik, vel endogsaa selv dyrket Musik, ville vi
, ikke bekymre os megetz den bekymret sig jo dog
slet ikke om os.
For dem er Opemhuus og Com,
certsal intet andet, end en rummelig Plads, hvor
smukke, velklædte, sorglose Folk forsamle sig, for
dog at kunne sige, de have været der, og tale
med derom. Hvorledes Sangerinden gaaer, hjerte-
ledes hun«er klædt kj, beskjæftiger dem mere, end
hvad og hvorledes hun sangz de havde kunnet bi- »
vaane en Concert af Moziirt, uden at finde,
noget interessantere, end, at han, der leverede saa
store og kraftfulde Værker, var en saa lille og
svagelig Mand. For dem er i Musiken Alt det »
rigtigt, eller Alt det urigtigt, som just paa den
Dag, i det Selskab, as d""en fine Tone er erklærer »
for rigtigt eller urigtigt, og det af den fine Tone,
som den meest yndede Dame-, den meest anseete
Herre, just paa den Orig, i det Selskab har an-
givet. Dette er hos de Fleste ikke Indskræn-
k«ethed, men frivillig Indskrænkning De
attraae ingen høiere, forlanges ingen større Bety-
denhed, om de endogsaa maaskee kunde have»den.
Demene det ikke ondtz de mene sletintetz
de mene blot. Iøvrigt finde mandisse Musik-
elskere for dets’ meste blandt Rige og Fornemme
af begge Kjon i store Stæder. ’
Til den anden Classe henregne vi dem, der vel
hore opmærksom til, men (om man saa tor sige)
blot, med Forstande»n. De onfke at kaldes
Kunstkjendere, og opnaae ikke sjeldent deres Ønske.
Mange af dem trække sig« tilbage fra Alt, hvad
der bliver skrevet» og foredraget nutildags.— Alt dette
mishager dem; hvorfor? fordi det ikke er saaledes
som for fyrretyve, halvtredfindstyve Aar, eller læn-
1t) Man har vel oftere hørt en musikalsk Discus-. »
som denne »Iomfru Lth. sang dog deiligt i
Aftes « ————e»Synes Dem detz ja jeg maa dog sige,«
jeg synes ikke den Kjole klædte»»hende godt «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
