Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
I börn) man skulde fritage for al muelig (!) militær udskrivning, mod
; at lian bebyggede og opdyrkede et stykke hedejord. De ovrige
r voli sne natmandsfolk skulde anbringes ved skotrokken i tugthusene
i i Gluckstadt og Viborg. Han taler dog kun om det sidste,
f hvor det allerede skortede på rum, og som derfor måtte have en
t tilbygning. Han henviser til den også af amtmændene påpegede
I byggeplads; men i skarp modsætning til disses forslag vil han som
I hidtil have natmandsfolkene og de andre fanger samlede under et
I tag: i den gamle bygning skulde nemlig optages alle mandfolk af
I bægge arter, i den ny alle kvindfolk. En sådan adskillelse
i efter kon anså han især nødvendig for at gore dem alle
op-[ holdet »så kedsommeligt som mueligt«. Börnene sknlde i en
; alder af G eller 7 år tages fra foraldrene og indsættes i egne
[ könsvis adskilte bygninger for at sysselsættes og opdrages til
i deres 15de år, da pigerne skulde fordeles rundt om i landet som
i tja nestetyender, drengene lære et håndværk. Når disse havde fyldt
i det 20de år, og var våbenføre, skulde også de sendes til vore
kolonier. Til udredelse af omkostningerne måtte også »Holsten«
bidrage forholdsvis af sine plove. Desuden skulde alle mulkter til
kommunale kasser (hvis inddrivelse man da ofte ikke brod sig om)
tilfalde stiftelsen. Endelig skulde derefter ingen have lov til at
leje for sig til kiigstjænesten, men derimod til at kobe sig fri for
nogle hundrede rigsdaler til stiftelsens kasse. Stiftelsen skulde
forestås af en militær, der for mindre forseelser, begåede inden
deus mure, skulde have ret til at ikende straf af tamp, mørkt og
ensomt fængsel (hvilken straf efter hans erfaring var særdeles
virksom) og krumslutuing; og for större forseelser kat, pisk, gabestok
o. s. v.; hvorimod forbrydelser skulde behandles efter almindelig
: rettergang og lov. En forordning skulde udstedes mod omlober-
’24. Den sunile tanke ligger i al fald lieri, at det fornuftigvis kun
er ved faske, jordarbejdsvante hænder, man tör vænte at få hederne
op-i dyrkede.
25. „De ensomme fængsler, der med så meget held bruges i det
københavnske tvangshus", anbefales alt i kancelliiirkula^re af y 1803 <P’an
t for fattigvæsenet i København } 1799 § 130); jf. kancellicirk. 1804 §
12 ff. i forbedringshus-planen, og reskript om arbejdshuset i Odense af
V 1817 § 1; o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
