Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Herredsfoged Holm skrev endogså en spiseseddel for et sådant
fremtidshus, der, da dens forfatter går ud fra, at kosten der »ikke
burde være bedre, end den, som den uformuende gårdmand eller
husmand i provinsen i almindelighed nyder«, åbner os indsyn i en
stor del af landalmuens daværende usle levemåde.
Spörgsmålet om omkostningernes tilvejebringelse måtte
stille sig forskellig for de enkelte retsbetjænte, alt efter deres
stilling til sagen i det hele: Vester på ønskede man, især for så
vidt man holdt på et tvangshus, en fordeling af udgifterne påhele
provinsen; medens f. e. Christensen (Boller og Møgelkær birker)
ingen grund fandt til at bebyrde en egn for at lette en anden for
et tryk. Efter Ahlefeldt Lavrvig skulde hvert distrikt (amt)
bekoste og holde sit tvangshus, til hvilket der (som fra 1825 til det
tvangshuse „mod forvæntning" fandtes nødvendige, deri kun vilde have
optaget tiggere, modtvillige og usædelige fattige, „måske også
tjæneste-folk" (denne yndede kæphest for praktiserende moralister). — I stændersalen
1836 gjorde With ingen lykke med sine anskuelser, se Viborg stændertid.
2, 953 f. og 966 ff.
69. Derved bliver bespisningen påfaldende fattig ikke’alene i
sammenligning f. e. med den i Døstrup arbejdshus (G. Koch s. 15) og med den i
anstalten i Tikøb (åbnet 1861), se Søeborgs i anm. 62 anf. skrift s. 26 ff’,
(og tabel ved de 1864 af indenrigsministeriet bekræftede vedtægter); men
også med den, som fandt sted i Kristian d. 4des „horne- og tugthus" i
følge spise-ordningen fra 1621 (og 1639). Efter Holm vankede om
morgenen: ost og brød (1621: øl og brød, koldt eller varmt efter
omsta’ndig-hederne); om middagen: en ret varm mad, som kartofler med meldyppe,
eller grød, eller vælling, eller pandekager, og höjst en gang om ugen en
ret kød (1621: hver dag kål, og desuden de 2 dage kød, de 2 Islandstisk,
om onsdagen „bergefisk", om fredagen sild og om söndageu flesk); om
aftenen smörrebrød (1621: hver aften grød, og desuden de 4 aftener smiir
og ost, de 2 sild, og söndag aften kød). Drikken var bægge steder „tyndt
øl". — Ti, siger Holm, mange „hartkornsejere", der skal betale til
anstalten, må selv leve ringere. Det er ingenlunde de mest uformuende,
som er glade, når de kan have en middagsmad som den, der her er
opført for tvangshuset, kartofler til frokost og et smörrebrød om aftenen,
samt nogle gange om året } anker tyndt øl af havre i stedet for af byg
og af malurt eller bukkeblad e i stedet for humle. Der bliver endnu
et stort antal „hartkornsejere", hvis føde end mere består af kartofler, og
som dertil, i stedet for meldyppe, må hjælpe sig med tyttebærsaft
eller andet lige så lidet nærende. Disse se ikke kød eller øl i deres
huse uden ved meget höjtidelige lejligheder. „Imidlertid leve de dog og
arbejde daglig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
