Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
livets vei ved hjælp af almindelige processer, der
eksekverer dommen med en lovs forfærdelige ubøn-
hørlighed,
Der ligger en kunstlet beskedenhed i det ud-
sagn, at religiøse sandheder ligger udenfor den
begrebssfære, som staar til menneskets raadighed
ligeoverfor almindelige ting. Det spørgsmaal, som
talen her er om, maa i det mindste blive en und-
tagelse, da det ligesaa meget hører hen til den
naturlige som den aandelige sfære. Selv om det
ikke gjør noget indtryk paa et menneske at høre,
at Gud vil hjemsøge hans misgjerninger paa ham,
kan han dog ikke lukke sine øine for det faktum,
at naturen vil det. Ved vi ikke alle, hvad det vil
sige at blive straffet af naturen for ulydighed mod
den? Vi har gaaet igjennem afdelingerne i et hos-
pital, et fængsel eller et sindssygeasyl og der seet
naturen ifærd med at opgjøre sit regnskab med
synden. Og vi forstod af, hvad vi saa, at dersom
der sletikke sad nogen dommer paa den himmelske
trone, var der ialfald en straffedom der, hvor en
ubønhørlig natur holdt paa at raabe høit efter ret-
færdighed og sætte igjennem sine tunge domme,
foraarsagede ved krænkelse af lovene.
Da Gud saaledes gav loven i naturens egne
hænder paa den maade, synes han at have givet
den to grundregler, paa hvilke dens domme skulde
baseres. Den ene er skarpt og tydelig fremsat i
denne sætning: «Hvad et menneske saar, dette
skal han og høste» *). Den anden er efter ind-
* Gal. 6,7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
