Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
spekulere over naturreligionens hensigtsmæssighed
- eller uhensigtsmæssighed. For os, som aldrig kunde
veie den rettelig i sandhedens vegtskaal, er den
blevet prøvet paa erfaringens vegtskaal og funden
for let. Theismen er den af alle religioner, som
er lettest at faa, men vanskeligst at beholde. Indi-
vider har bevaret den, nationer aldrig. Sokrates
og Aristoteles, Cicero og Epiktetus havde en the-
istisk religion; Grækenland og Rom derimod ikke.
Og endog efter at have faaet hvad der synes som
et fast tag paa menneskenes sind, kommer dens
karakter som et usikkert standpunkt før eller senere
for dagen, Snart har theismen endt i den vildeste
polytheisme, snart i den frækkeste atheisme. «Det
er en utvilsom historisk kjendsgjerning, at udenfor
den særlige aabenbarings omraade har mennesket
aldrig opnaaet en saadan kundskab om Gud, som
et ansvarligt og religiøst anlagt væsen bestemt
kræver. Den hedenske verdens visdom var paa sin
høide fuldstændig udygtig til at udføre en saadan
opgave som at skabe den tilbørlige afsky for syn-
den, beherske lidenskaberne, rense hjertet og for-
ædle omgangslivet»*).
Hvad slutter vi heraf? At dette fattige, svage
lys aldrig var bestemt til alene at frembringe det
skin, ved hvilket mennesket skulde tyde universets
gaade. Hemmeligheden er for ugjennemtrængelig
og fjern til, at dette blinklys skulde kunne formaa
mere end at gjøre mørket dybere. Hvad om det
ikke var noget lys overhovedet, men kun en del af
*) Praf. Flint, «Theism», p. 305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
