Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=D
universets herre, er det samme som at berige de
- moralske bestemmelser med ubegrænsethed og evig-
hed og at løfte dem fra de menneskelige forholds
indsnævrede standpunkt til et, der er hævet over
det endelige. Naar de saaledes er indforlivede i
forholdenes egen natur, retfærdiggjør og støtter de
samvittighedens ideale fordringer; de fordyber enhver
skamfølelse over skyld; de støtter hvert retmæssigt
haab, og de vil med en stemme fra oven hjælpe
viljen hver gang, den staar vaklende under fristel-
sen» *). At moraliteten har et grundlag i de menne-
skelige forhold, at naturen har en religion, gjør
naturligvis sjælens døen, naar den overlades til sig
selv, desto mere forfærdende. Det betyder, at
naturen og meoraliteten tilsammen lægger alt tilrette
| for dyden — undtagen livet, som skal gjøre dette
levende.
| Det er følgelig paa dette punkt, at vort thema
kommer i nær berørelse med religionen. Den sats,
at «kjødets sans er døden», vil endog moralisten
give sit bifald. Men naar det videre forkyndes, at
«kjødets sans er fiendskab mod Gud», befinder
vi os paa et andet omraade. Og naar vi nu ogsaa
kommer til det bestemte udsagn, at «syndens
| sold er døden», er vi midt oppe i de dybeste Spørgs-
- maal i theologien. Hvad der før kun var «fiend-
skab mod samfundet», bliver nu «fiendskab mod
Gud», og hvad der før var «last» bliver nu «synd».
*) Martineau. Se det hele symposium over «The influences
upon morality of a decline in religions belief». — Nine-
teenth Century, vol I p. 331 og 531.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
