Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOI
det, uden at det i nogen grad fristes til at træde i
forbindelse med en anden. Denne fristelse kan i
dybeste grund kun komme fra én kilde — egen-
kjærligheden. Den irreligiøse mands forbindelse er
koncentreret paa ham selv. Han dyrker sig selv.
Selvtilfredshed heller end selvfornegtelse; uafhæn-
gighed heller end underkastelse — dette er reglerne
for hans liv. Og dette er samtidig den fattigste og
almindeligste form for afgudsdyrkelsen.
Men hvilken af disse opfatninger af synden vi
end lægger vegten paa, finder vi dog begge i lige
grad forbundne med døden. Hvis synd er bortfjer-
nelse fra Gud, er selve denne bortfjernelse en død.
Den er en mangel paa korrespondance. Hvis synd
er egenkjærlighed, pleies den paa livets bekostning.
Dens «sold» er døden; — <«hvo, som elsker sit liv»,
siger Kristus, «skal miste det».
Dog er man med hensyn til beviset for den
moralske naturs afmagt borte fra Gud ikke henvist
alene til theologien eller til historien. Ved analo-
gierne fra naturen kommer man til det samme
resultat som en nødvendig konsekvens. Alle orga-
. nismers udvikling er i enhver retning afhængig af
deres omgivelser. En levende celle, der udestænges
fra luften, vil dø. En spire af et frø vil uden fug-
tighed og en passende temperatur blive begravet
for aarhundreder i jorden. Den menneskelige natur
er underkastet de samme vilkaar. Den kan alene
udvikle sig, naar de nødvendige betingelser er til-
stede. Det gjør intet til sagen, hvilke muligheder
der kan være nedlagte hos den, ei heller hvilke
spirer til tænkning eller dyd — begavelse eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
