Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
den anden side den, at der findes organismer, som
- besidder evigt liv. Og det problem, vi har at løse,
er dette: Opfylder de, som paastaar, at de eier
evigt liv, de betingelser, som videnskaben kræver,
eller kræver denne andre betingelser? Med et ord,
er den kristelige opfatning af det evige liv viden-
- skabelig ?
” Det er kanske unødvendigt straks at gjøre op-
merksom paa, at den definition af det evige liv,
som videnskaben har opstillet, blev formet uden hen-
syn til religionen. Det vilde i sandhed ogsaa have
været den sidste tanke, den tænker, hvem vi
væsentlig skylder denne definition, kunde have faldt
paa, at han ved at udfolde forestillingen om et liv,
som efter selve sin natur nødvendigvis var evigt,
holdt paa at skjænke theologien et bidrag.
Herbert Spencer — thi det er ham, vi skylder
den — vilde være den første til at indrømme upar-
tiskheden af sin definition, og af den forbindelse, i
hvilken den forekommer i hans skrifter, er det klart,
at han ikke engang har tænkt paa religionen. Han
analyserer med den største omhyggelighed forbin-
delserne mellem omgivelsen og livet. Han klargjør
det princip, hvorefter livet er høit eller lavt, langt
eller kort. Han viser, hvorfor organismer lever, og
hvorfor de dør. Og endelig bestemmer han nogle
vilkaar, under hvilke organismen aldrig vilde dø —
under hvilke den vilde nyde et vedvarende og fuld-
komment liv. Dette er naturligvis for ham blot en
spekulation. Evigt liv er en biologisk ide. De
betingelser, som er nødvendige for det evige liv,
findes ikke i naturens verden. Følgelig er definitio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
