Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
rende betingelse hos organismen, og dette er døden.
Og omvendt, jo mere en organisme i kraft af sin
sammensathed kan afpasse sig efter alle dele af sin
omgivelse, desto længere vil den leve. «Det er paa
forhaand klart», siger Herbert Spencer, «at siden
forandringer i omgivelsens fysiske tilstand ligesom
de mekaniske processer og de variationer af til-
gjængelig føde, som foregaar inden den, kan kom-
me til at stanse de processer, som foregaar i organ-
ismen, og siden forandringerne efter forholdene i
organismen direkte eller indirekte har den virkning
at opveie forandringerne inden omgivelsen, følger
det heraf, at organismens liv vil blive kort eller
langt, lavt eller høit, alt efter den udstrækning, i
hvilken forandringer i omgivelsen mødes med tilsva-
rende forandringer 1 organismen. Bortseet fra und-
tagelser ved forstyrrelser vil livet kun fortsættes saa
længe, som korrespondancen vedbliver; livets fuld-
stændighed vil staa i forhold til dennes fuldstæn-
dighed, og livet vil kun være fuldkomment, naar
korrespondancen er fuldkommen» *).
Vi er nu næsten i sigte af vor videnskabelige
definition af det evige liv. Hvad vi tiltrænger, er
en organisme med en korrespondance af en ganske
særegen art. Den maa ligge udenfor rækkevidden
af de «mekaniske virksomheder» og de «variationer
af tilgjængelig føde», som «kan komme til at stanse
de processer, der foregaar i organismen.» Førend
vi naar op til et evigt liv, maa vi komme udover
det punkt, paa hvilket alle almindelige korrespon-
*) «Principles of Biology», p. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
