Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
ro,
sind! Hvor uendelig følsom er ikke dets sjæl!
Hvor ufeilbarlig kan den ikke stemmes til harmoni
eller disharmoni ved den moralske harmoni eller
disharmoni blandt dens ydre omgivelser! Ja, hvor
bestemt er vi ikke alle formede og støbte, dannede
eller tilintetgjorte ved ydre omstændigheder! Kan
vi ikke alle bekjende med Ulysses: «Jeg eren del
af alt, hvad jeg har mødt !» Meget mere kan vi da
vente, at omgivelsen vil have indflydelse paa dens
aandelige natur, som er kommen i samfund med
Gud. Naar en saadan strækker sine hurtige og
skjærpede evner imod den aandelige verden rundt
omkring ham, vil han ikke da blive aandelig? Vil
han ikke, i levende berøring med helligheden, blive
hellig? Kan han, idet han nu indaander en atmosfære
jaf usigelig renhed, undgaa at blive ren? Naar han
fra dag til dag vandrer med Gud, kan han da an-
det end blive lært af Gud?
| Vekst i naaden er undertiden beskrevet som
’en forunderlig, mystisk og uforstaaelig proces. Den
er mystisk, men hverken forunderlig eller uforstaaelig.
Den gaar for sig ifølge naturens lov, og den ledende
faktor i helliggjørelsen er omgivelsens indflydelse.
ne mulighed er afhængig af organismens bevæ-
gelighed, dens resultat af visse korrespondancers
udstrækning og hyppighed. Disse kjendsgjerninger
leder os umerkelig til en videre antagelse. Er det
ikke muligt, at disse biologiske sandheder kan med-
bringe nøglen til en endnu dybere filosofi — endog
gjældende gjenfødelsen?
Evolutionisterne fortæller os, at ved omgivel-
sens indflydelse er visse vanddyr blevne vænnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
