Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Omgivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
derligt er det ikke for mennesket at bede? Det
er paa en gang symbolet paa dets lidenhed og
paa dets storhed. Her gjør den følelse af ufuld-
kommenhed, som i dets væsens lavere sfærer ind-
. skrænkes og holdes nede, sig tydelig gjældende.
Nu maa mennesket udtale sig. Følelsen af trang
og følelsen af trangen til omgivelse bliver saa
levende, at mennesket paakalder denne, tiltaler den
hørlig og bønfalder den om at tilfredsstille dets
trang. Visselig findes der intet mere rørende i
naturen end dette. Mennesket kunde aldrig blotte
sig saaledes og i den grad bryde med alt, som
holder det tilbage, uden det var drevet af den pure
nød. Det er det umiddelbare og uforberedte ved
bønnen, som giver den en enestaaende betydning
i apologetisk henseende.
Mennesket har tre spørgsmaal at forelægge sin
omgivelse, tre symboler paa sin ufuldstændighed.
De vedrører tre forskjellige centrer i dets væsen.
Det første er fornuftens spørgsmaal: «Hvad er
sandhed?» Den naturlige omgivelse svarer: «Naar
kundskaben vokser, tiltager bekymringen», og «Me-
gen tænkning bringer træthed.» Kristus svarer:
«Lærer af mig, og I skal finde hvile.» Sammenlign
nu verdens ord «træthed» med Kristi ord <«hvile».
Ingen anden lærer har nogensinde siden verdens
begyndelse forbundet «lære» med «hvile». Lærer
af mig, siger filosofen, og I skal finde uro. Lærer
af mig, siger Kristus, og I skal finde hvile. Tanken,
som det ugudelige menneske har forbandet, dette
stadig udhungrede, men dog altid levende spøgelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
