Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 90—95. Skruen. Vandskruen. Skruen uden Ende. Sphærometret - 96—97. Almindelige Betragtninger over Maskinerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skruen. 51
ftaa Trefodens ene Becn I. cr fastgjort cn Maalestok som
staaer tcet oft til Skiven og angiver, hvormange Omdreininger
Skruen har gjort. Vil man nn benytte Instrumentet til Udmaaling,
scetter man det paa cn planslebcn Glasplade, og saalcenge knn de
trei Been /, !< rpre Pladen , staaer det uden at vakle. Dreier
man Skruen saaledes, at ogsaa b kommer i samme Plan, for
andres derved endnu ikke Noget, men kommer L, om end nok
saa lidt dybere, vil man ved en let Berpring as Skiven t7DZ
kunne faae Instrumentet til at vakle. Efterat have dreiet Skruen
saameget tilbage^ at Vaktingen netoft cr hcevct, og Punktet V
altsaa bragt til at ligge i samme Plan, som /, /l og 1,, bemcerker
man, hvor Kanten as den inddeclte Skive viser paa Maalestokken,
santt hvilket Pnnkt as Skiven Maalestokkens Kant angiver. Lcegger
man nn under L det Legeme, som skal maales, og dreier atter
Skruen tilbage til det Punkt, hvor der netop ingen Vakten sinder
Sted, vil man ftaa Maalcstotkcn kunne see, hvormange hele
Omdreininger man har ladet Skruen gjpre, og paa den inddeelte
Skive, hvor stor cn Brpk as en heel Omdreining der cndnu maa
foies til. Hvis Skrnen f. Ex. har 5 Gcenger paa een Lime’, og
Skiven er inddeelt i 2000 Dele, kan man dermed maale med en
Npiagtighed as 5^55 Linie. )
Almindelige Betragtninger over Mastinerne.
96. Vcegtstangen , Tridseu, Vinden, Skraaplanet, Kilen og
Skrnen ere de meest enkelte mechaniske Redskaber og ere bekjendte
under Navn as de mechaniske Potenscr; men der er tillige i
det Foregaaende viist flexe Exempler paa, hvorledes man as disse
igjen danner sammensatte Maskiner, samt hvorledes Beregningen as
disses Virkning kan foretages ester de enkelte Bestanddeles. Ma
skincrne ere hidtil bctragtede i Ligcvccgtstilstand, og man maa na
tnrligviis anvende et Overskud as Kraft for at frembringe den
tilsigtcde Bevcegclsc; men stjpndt enhver, nok saa ringe, Forpgelse
as Kraft efter den blotte Grundtanke vil vcere tilstrcekkclig til at
hceve Ligevcegten, seer man dog let, at her er Noget mere at
tagc Hensyn til, og at dette i Virkeligheden ikke vil vcere Tilfceldet,
da man altid forudcn Bevcegelsen as Byrden maa overvinde en
Modstand af flere forstjellige hindrende Aarsager. Disse ere for
nemmelig Gnidningen, Modstand af den Materie, hvori Maskinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
