Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 286. Uhret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pendulet. 199
gnidcnde omfatter Axen ss^ ved e^ og bcerer et Hjul «/ med et
stort Antal Tcender, Er. 72; dette griber ind i et Drev 2, hvis
Tcenders Antal er 12 Gange mindre, altsaa 6. Med Minut
hjulets Azie bevceger sig et Hjul sv, der griber ind i et andet
med det samme Antal Tcender, saa at de begge gaae rundt i lige
Tid, nemlig i een Time. Da nu Drevet 2 dreies tilligemed Hjulet er,
og Hjulet ?/ maa gaae 12 Gange saa langsomt omkring, saa maa
en Viser, som er befcestet paa den Cylinder, der dreier sig tillige
med samme, gaae een Gang omkring i 12 Timer og vcere en
Timeviser.
I Lommeuhrene frembringes den drivende Kraft ved en Sfti
ralfjcder, som ved Optrcekningen sftcendes og derved scettes , istand
til at dreie en Cylinder, hvori den er indesluttet, Fjederhuset,
hvorfra Bevcegelsen siden meddeles videre. Istedctfor Penonlet
bruges som regulerende Kraft en Sftiralfjeder i Forbindelse med
et Svinghjul, Nroen; Svinghjnlet vil nemlig formedelst den ved
Bevcegelsen opnaaede Fart spcende Spiralfjederen, som derftaa vil
dreie det til den modsatte Side, hvorved den ftaanh vil sftcendes
og saaledes frembringe regelmcessige Svingninger, som ved at
scettes i Forbindelse med et Hemvcerk ville bevirke en stadig Gang
af Uhrets pvrige Dele.
Pendulets Anvendelse til Tidens Udmaaling henhører til de senere
Aarhundreders fslgerigeste Opdagelser. Vi have intet andet Middel til nei«
agtigen at bestemme Tiden end Bevcegelsen; naar vi kjende Hastigheden og
Rummel, lader Tiden sig let beregne. Fsr Menneskene ved Kunst havde
frembragt noget Redskab til at maale Tiden, fandt de dennes Maal i Ver
densklodernes Bevcegelse; men da denne ikke til enhver Tid kan iagttages,
maatte man tåge sin Tilflugt til Indretninger, der vel vare ufuldkomne, men
havde den Fordeel altid at staae til Menneskets Raadighed. Den Tid, som
forlob medens en vis Mcengde af Vand eller Sand leb af en Beholdning
i en anden, maatte lcrnge tjene til Maalestok. Men da det Tryk, som for
aaisager Bandets Udlsb, forandrer sig med Hoiden af den trykkende Masse,
og Sandets Udstrsmniug ei er ganske stadig, saa kunde dette ingen jevn
Bevcegelse give; ei at tale om, at selv den hele Tidsudstrcekning, som maa
les vaci denne Maade, hverken ved Vand eller endnu mindre ved Sandet,
hver Gang fuldkomment er den samme. Man udtcenkte da Maskiner, hvis
eensformige Gang skulde tjene til Tidsmaaler; men at frembringe en fuld
kommen jevn Bevcegelse er i heieste Grad vanskeligt, fordi Luftens Mod
stand og Gnidningen mellem de berørende Dele ikke kunne undgaaes og hel
ler ikke bestandigen forandre Bevcegelsen ligemeget. Det var ftrst Pendulets
Svingninger, der gav Naturforskerne et Middel i Hcenderne til at overvinde
denne Vanskelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
