Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er naturkyndig og verseret udi Plnjsica,
kand han blive bedragen med Lær og
Huder. Der behøves jo Natur-Kundskab
til at dømme om Huders Qualitet og
Dygtighed r han maa og vide, hvilket
Lær meest krymper og udvider sig, og
derefter indrette sin Læst, og giore Skoe
meer og mindre snevre. En Skoemager
maa og tildels være Tlieologus; saa at
han veed at giøre Forskiel imellem
Re-ligions-Secter: Thi eet er at arbejde for
en Orthodox, som vil have tynde og
undertiden forkeerte Saaler, efterdi han
bruger ofte sine Fødder til Dands; et
andet er at giore Skoe for en Kiætter,
sær en Fancitico, som fordommer Dands,
og heller vil have stærke Saaler, for med
des større Eftertryk at kunne træde paa
Verdens Forfængelighed. Det er og
fornødent, at en Skoemager haver
Kundskab udi Historier: Thi det er af
Dag-Registere og Erfarenhed han lærer, hvilke
Folk han maa creditere eller ikke
cre-ditere; og, saasom Historien er specUlum
vitæ, der viser af foregaaende Ting, hvad
man maa slutte om tilkommende, og af
andres Exempler erindrer, hvorledes man
skal tage sig selv vare; saa seer han
der af, at til store Herrer ikke maa
giøies megen Credit, og slet ingen til
fremmede Ministrer, efterdi de forste ere
langsomme med Betaling, og de sidste
kan forsvare sig med Folke-Retten.
Mathematiske Videnskaber ere absolut
fornødne for en Skoemager: thi intet
Studium haver meere Overeensstemmelse
med en Skoemagers Profession: Hans
Læst, hans Syl, hans Maal eller
Skoemager Grad-Stok, ere alle geometriske
Instrumenter; saa at en habile
Skoemager kand ansees som en Archimedes udi
Mignature. En Skoemager maa ogsaa
være vel dreven udi Pliilosoplua morali,
og ingen Læsning er ham meere
fornøden end Senecæ Tractat de Ira, som
viser, hvorledes man maa bevæbne sig
med Taalmodighed: Thi af alle
Haand-verksMænd er ingen, hvis Arbejde bliver
meere mynstret og igiennemheglet end
en’ Skoemagers. Den ringeste Fold paa
en Skoe sætter en Petit maitre udi Fyr
og Flamme; thi, saasom nette Skoe eie
en ung Cavaliers største Ære, saa
pardonnerer han ikke mindste Fejl eller
Rynke, som derpaa kand findes; og,
hvis end ingen er, meener han dog at
see dem, og derudover udøser sin Galde
mod en fattig Skoemager. Her kommer
da den moralske Philosophie til pas;
thi det er fornødent, at en Skoemager
dagligen er bevæbnet med en spartansk
Taalmodighed, saa at han lader et
Skields-Ord gaa ind af et Øre og ud af
et andet, uden at besværge sig derover,
undtagen at det gaaer ud til Hugg og
Slag, da han maa søge sin Tilflugt til Lands
Lov og Rett; i hvilken Henseende det
er fornødent, at han og maa være Jurist.
Saasom en Skoemager dagligen omgaaes
med Beeg og Tiære, saa maa han
ogsaa have Kundskab om Medicine: Og
meenes der, at en Skoemager først haver
aabenbaret det store Panacéum eller
den ædle Tiære-Cuur, hvorved alle
Sygdomme fordrives. See her forestilles
min Herre en Id ca boni Sutoris efter
samme Methode, som ovenmældte Jurist
betiener sig af, og som adskillige andre
have brugt, der prale med deres
Videnskaber. Det samme, som jeg haver giort
med en Skoemager, tilbyder jeg mig og
at giore med en Dandsemester, om min
Herre det forlanger, og med samme
Lethed vil vise, at han ogsaa bør være
Polyhistor. Men det er nok skiemtet
paa eengang. Jeg foi bliver etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
