Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 Gud! hvad Skueplads var her
For I.ugt, for Syn og alle Sandser?
En ny Natur omhængt med Krandser
Fremviste Eden her og der.
Den luttret Luft sin Ambra skod,
Naar Zephyr sine Vinger rørte,
Saa Lugten strax i Vellyst flod,
Hvert Aandedræt ny Balsam forte.
Forundringsfuldt mit Øje saae
Et Landskab af Naturen malet,
Som i en herlig Runding praled’,
Hvor gront sig tabte i det blaae;
Den heele Kreds var overalt
Med en Saphirblaa Vælving dekket,
Hvis Grundvold deels paa Hjerge faldt,
Og deels sig ned i Havet strækked’.
Hvor en saa viid og yndig Plan
Med ny Henrykkelse fornøjed’
Og indtog Syn og Sands, da Øjet
Saae denne sode Scene an,
At Solens brudte Straaler, som
1 tusend Chrystalspeile spilled’
Paa Bølgerne, som tumled’ om,
Og langsom ind paa Stranden tiilled’.
Fra Havet var et Teppe lagt,
Hvor Grunden gront i gront skatteret,
Med guult, og rødt, og blaat stafferet,
Fremviste Aarets Morgendragt.
Nyfødde Planter titted’ op,
Ved Solens Kraft til Liv opvakte,
Med grønne Kroner paa sin Top,
Til Vidne om det Haab, de bragte.
Hist laae et Bjerg, hvis svære Krop
En prægtig Skueplads bestemte:
Dets Rod sig i Afgrunden gjemte,
Og Toppen steg mod Skyen op;
Det som en særskilt Verden laae,
Af Jord og Marmor sammenæltet;
Man hist og her en Grotte saae,
Hvor Solen havde Sneen smeltet.
Den ranke Gran paa Bjergets Top
Sin Pyramideform opreiste,
Og med den smale Spidse kneiste
Højtidelig mod Himlen op.
Dens Bul og Rod af Balsom fuld
Sig havde der saa sterk forskandset,
At den sin Kamp mod Frost og Kuld
Forlod med Seierstegn onikrandset.
En krummet, slangeformig Dal
Nedsenket laae ved Bjergets Fødder,
Hvor tusend nys udsprungne Rødder
Afbildede en Blomstersal.
I denne surrede en Bek
Igjennem en Allee af Pile,
Hvis Vand, nu Isens Baand var vek,
Knaj> kunde nok for Glæde ile.
Her sværmede en Fuglehær
Af Sisiker, Bogfinker, Svaler,
Maaltroster, Norges Nattergaler,
Som fløj forlibte her og der:
Hver med sin Tone stemmed’ i;
Og Qviddren, Fløjten, Piben, Lokken
Klang med foreenet Melodie
Som prægtigt Chor blant heele Flokken.
De midt i yndig Harmonie
Hinanden kyste, caresserte,
Og under Kysse intonerte:
See, hvor vi elske, vi! vi! vi!
Hver havde gjort sit Val især,
En Han var for sin Hun alene,
Skjønt de med Lov behængte Greene
Var fælles Seng for en og hver.
»Lyksalig, ja lyksalig Flok!
»Som ingen selvgjort Sorg skal trykke,
»Men som i Elskov gjør din Lykke,
»Fordi Naturen er dig nok!
»Du vælger den, du elske skal,
»Og elskes just fordi du vælger,
»Naar kunstlet Vid blant os tit selger
»En Skat, som vindes kun ved Val.
Saa tænkte jeg om disse smaae,
Som med sin Elskov Vaaren smykked’;
Men blev til ny Forundring rykket
Ved det jeg just en Lerke saae,
Som nu, idet hun flagred’ op,
Sit søde Di r li li li trilled’,
Og over Redets skjulte Kop
Med elskovstændte Vinger spilled’.
Her flød i dette Øjeblik
En Tonestrøm i Luft og Øre,
Saa alt, hvad Sjælen kunde røre,
Jeg her i denne Solo fik.
Ja rundt omkring blev tyst og taust,
I Da denne Virtuos istemmed’,
i Fornuften hørte selv forbaust
i Slig Citharklang fra en spædlemmet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
