Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Havets den skummende Bolge
De farve med Gallernes Blod;
Men sloife de franske Viinbierge,
Forncermet Europa opstaae,
Og Britternes Undergång svserge,
Selv jeg da i Kampen skal gaae.
Hver f0lge sin Skik, naar den ikke
Fornaermer hans Naeste, og jeg
Vil elske og synge og drikke,
Og pryde med Roser min Vei.
En Miltsyg mit Levnet kan laste,
Jeg leer til hans torre Moral,
Hvis Visdom skal graide og faste,
Saa er jeg nok heller lidt gal.
Elegie over Lucas fra Pisek.*)
Venner! som i Glaedens Skiod
Evans milde og qvsegende Druesaft nyde,
Maae en tung Sorgmodighed
Eders stoiende Glse.de afbryder
*) »Vil De ogsaa give denne i Trykken?* |
sagde en af mine Venner, som lceste den i
Manuskript; jeg bejaéde det, og han körsed e
sig — De har, blev han ved, slet ingen
Omsorg for Deres Rygte, I)e giver selv Deres
Fiender Vaaben i ITamderne, og man vil, for
dette og mere udraabe Dem for en Libertiner
— offentlig at synge en Klagesang over en
Mand, som i 115 Aar havde havt 25700, og
jeg veed ikke hvor mange flere Ruus, og
lyk-kelig dode uden Laigers Mellemkomst — dette 1
er enten at vove meget, eller og De venter
kun förnuftige og kierlige Lsesere, der fole det
Satiriske i dette Digt — men deri vil De
ufeil-barligen forregne Dem — man vil af Uforstand
eller Ukierlighed forstaae Dem efter
Bogstaven, og De vil blive udraabt for — En
Lei-ligheds Poet — afbrod jeg ham, som
ud-odsler sin Lov til alle i Fleng, thi hoiere kan
man aldrig drive det. Jeg har besiunget en
besynderlig Dränker — see her min hele
For-brydelse — jeg sporger kun Publikum, om det
vil synge med mig — see her min hele
For-mastelse — og min Herre! uagtet at De ikke
er, og formodentlig ikke heller vil blive na?r
saa gammel, som min Helt, har De dog ganske
vist liest pnegtige Lovsange over Folk, som
ikke fortiente dem nrer saa meget, og som
der ikke var det ringeste sieldne ved; f. Ex.
Aagerkarle, tyranniske 1 ferremcend,
uretfrer-dige Dommere, Skurke af hoi Byrd, andargtige
Evans Yndling er ci meer!
— Grreder Helte og Trrelle og Vriise og
Daarer!
Piseks Stolthed er ei meer!
Flyder — svömmer i ynksomme ’1’aarer!
Helten falden er!
Lucas er ei meer!
Og Silenus, paa hans Grav,
Snorker höit i en kummerfuld Sövn.
Ak! nu skiuler Gravens Skiod
Ham, som oversteeg Skranken for
Men-neskets Alder.
Saa, for Stormens fnekke Stod,
Uen bedagede Steeneeg nedfalder.
Han, som trelled kun med Ruus
— Hvor Misundelses vrerd — sine tal-
rige Dage,
Han, hvis Doktor var et Kruus,
Han er dod — men hans Navn er til-
bage.
Drikkeheltens Buste,
I hver Drankers Bryst,
Staaer paa evig Piedestal,
Medens Evan og Ranken er til.
Venner! stiller eders Graad,
Thi hans Navn er ophoiet, og /liren det
folger.
Og naar Charons svage Baad
Forer os over stygiske Bolger,
Maatte en Poet ved Drik
Da erindre vort Navn, til vor /Ere kun
sige:
>/De i Lucas’s Fodspor gik,
De var store i Drankernes Rige.«
O lyksalig /Et,
Feed og fiolet,
Lucas’s Barn i Vinens Gud!
Tummer denne Pocal til hans Roes.
Ugudelige o. s. f., og a!t dette har Publicum
lzest og gisped over, og Lovsangerne ere, imod
Poeters Yane, blevne feede derved — jeg
drömmer ikke 0111 deres Fedme, men jeg fordrer
den samme Ligegyldighed for min Elegie, som
man har skienket deres; desuden, min Herre!
har Lovtaler over Drik neppe giort een eeneste
Dränker, og man maatte virkelig va?re mere
intollerant, end man har lov til at vajre, om
man kunde finde mine Arbeider uscedelige;
det er mig ellers kiert, at De har givet mig
Anledning til at tale om denne Såg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
