Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved den poetiske Individualitet. Endelig maa nasvnes »et Sognebud«, hvor
Virkeligheden synes at have rakt Digteren en ren Perle til Indfatning. Den
fattige, döende Kvinde beder ham tage sig af hendes Barn, men da
Moderen er dod, og han vil tage Barnet med,
Da graed hun og vilde det ikke,
men sagde — og saa derhen —:
»Hvem skal give Moder at drikke,
naar hun opvaagner igjenr
At denne Ytring af en gribende Naivitet var et kunstnerisk Pöint af
stort Va;rd, har Forfatteren ikke forstaaet; ellers vilde det smukke Digt
vaeré blevet endnu smukkere og dets Slutning anderledes formet.
Sin egentlige Eiendommelighed har Landstad imidlertid paa Salmens
Omraade. Hans gudelige Digtning, der findes optagen i hans »Hjertesuk«
(1841), Salmebogen og »Sange og Digte«, udmerker sig for det Forste ved
.religiös Inderlighed og ved en stor Enkelhed og deraf folgende Sangbarhed,
men foruden disse Egenskaber, der strengt taget ligger udenfor den
assthe-tiske Betragtning, kan hans Salmer undertiden have en digterisk Kraft, der
ogsaa giver dem poetisk Betydning.
Saadanne Salmer er de to: »Her falder megen Trastte’ og »Jeg ved
mig en Sovn i Jesu Navn«, og navnlig er den Sidste Landstads bedste
dig-teriske Eftermaele. Medcns det ellers undertiden haender, at hans Intonation
er stemningsfuld, men at Poesien fordufter under den videre Udforelse, har
den nysna:vnte Salme heltigjennem et baade personligt og poetisk Praig,
skjont ogsaa her den ligefrem ypperlige Begyndelse staar hoiest:
. Jeg veed mig en Sovn i Jesu Navn,
Den kv;eger de traette Lemmer,
Der redes en Seng i Jordens Favn,
Saa moderlig hun mig gjemmer,
Min Sjrel er hos Gud i Himmerig,
Og Sorgerne sine glemmer.
Jeg veed mig en Aften-Time god,
Og lsenges vel somme Tider,
Naar jeg er af Reisen trret og mod,
Og Dagen saa tungsomt skrider:
Jeg vilde til Sengs saa gjerne gaa,
Og sovne ind sodt omsider.
Vor Salmedigtning skal ikke kunne opvise mange Vers, der er saa
nationale som disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
