Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Søi–Sømaaen.
maa hænge sammen med s j ö ö a, syde, koge, og sigte til fossende Lob.
Sya i Aalen er vel kun en anden Form af det samme Navn. Om det
samme er Tilfælde med Sya i Meldalen, tør være mere tvivlsomt. Se Thj.
VSS. 1891 S. 226. Jfr. NG. XIY S. 211.
Søi-.
† S ø i 1 a n d 1 Slemdal. — af Søydalandom RB. 20. Ved et Tilløb
til Hovedvasdraget.
† Søiland 34 Gjesdal. Ved nogle Kildeelve til Figga.
† Søiland 68 Nes og Hitterø. Ved en Elv strax vestenfor
Flekkefjord.
† S ø i 1 a n d 3 Haa. Nær baade Haaelven og Søilandsvand og den
derfra til Høilandsvand rindende Bæk.
* S ø y Ö r. Maa være samme Ord som s ø y ö r f., sterk Strøm, hvori Vandet
bobler og ligesom koger; hænger sammen med Verbet sjööa og falder vel
i Betydning væsentlig sammen med Søa. Af samme Stamme er maaske ogsaa
Søiinn, Navn paa et Fjeldvand i Overhallen med Afløb til Bogna.
Søia. Udt. søi’a (i Surendalen skal den kaldes søl åd). Kommer
fra Surendalen og falder ud i Fjorden ved Søiset 13 Stangvik,
af Søgiasætre AB. 67.
Efter den gamle Form i AB. kan dette Elvenavn vel ikke staa i
Forbindelse med det foreg. Det er vel beslægtet med søgja, snakke, mumle,
summe; ogsaa suse, brumme, om Vind og Sø (Aasen), og forudsætter en
gammel Form *Sægr, Gen. *Sægjar.
Søkla. Udt. sø’ltMa. Vel Tilløb fra S. til Tonna; jfr. Søkleplads
103,3 Tønset.
Maaske en Udtaleform af Sikla; jfr. Sikla f., en liden Bæk.
Søkkunda. Udt. sø"Man,n,a. Falder i Glommen fra V. nordenfor
Furuset i Storelvedalen. Deraf Søkkundenget og
Sokkund-sæteren.
Maa være dannet af s øk kv a, st synke, med Afledningsendelsen -und.
Se NG. III S. 354.
Sølna.
Sølna. Falder i Sølnsjøen, der ligger ved Foden af Rendalssølen i
Rendalen.
Sølna. Udt. sø’lna. Udspringer ved Fjeldet Sølen i Lilleelvedalen
og falder i Folda lidt ovenfor dens Udløb i Glommen.
Jfr. Solnån, Sveg S. i Herjedalen. Solnen, Sø i Wimmerby S. i
Kalmar L.
Der er øiensynlig Sammenhæng mellem Elvenavnet og Fjeldnavnet.
NG. III S. 382 antages det, at Fjeldenes Navn er afledet af Elvenes, og at
det sidste er dannet med Afledningsendelsen -n.
Søinaaen. Udt. s&’måa. Gaar fra Langsjøen til Istersjøen og
Fæ-mundselven i Tolgen og 0. Rendalen.
Mon Sammenhæng med symja, svømme, og Sum n., Svømning? Elven
er efter Helland temmelig dyb og kan høist vades paa et Par Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
