Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Bd. XIX. N:r ’24. — fridtiof nansen.
om vi har ret til at tillagge de höjere nervecentras
ganglieceller en i så väsentlige henseender anden betydning end de
lavere centras; det forekommer mig, at sålänge vi ikke har
väret i stand til i anatomisk henseende at påvise nogen
vä-sentlig forskel mellem de forskellige nervecentras ganglieceller,
så har vi näppe ret til at tillägge dem nogen väsentlig
forskellig betydning i fysiologisk henseende.
Men hvilken fysiologisk rolle har så gangliecellerne? Jeg
tror näppe det kan väre vanskelig, at påvise en stor og meget
vigtig opgave, som gangliecellerne kan have, det er nemlig at
väre de nutritive centra for de nervetuber og fibriller som
udgår fra dem. Som ovenfor påpeget tjäner, efter min mening,
de protoplasmatiske udlöbere kun til gangliecellernes ernäring;
men nu tror jeg, at disses opgave igen er, ikke blot at lede
nervetubernes ernäring, altså väre deres trofiske centra, men
ligefrem at ernäre dem. Som i begyndelsen af denne opsats
fremhävet er, efter min mening, den egentlige nervesubstans
ikke, som tidligere antaget, en konsistent substans bestående
af fine fibriller, men en halvflydende substans, indesluttet i fine
rör af mer konsistent masse. Jeg anser det nu for at väre
höjst sansynlig at der i primitivrorenes halvflydende indhold
altså i den egentlige nervesubstans foregår en meget livlig
cirkulation, og at der stadig går strömninger fra og til
gangliecellerne, som danner deres nutritive centra. Gennem
gangliecellerne og deres protoplasmatiske udlöbere optages näringen,
i deres protoplasma assimileres den, og gennem disse
hypotetiske strömme föres den ud i nervetuberne.
Efter dette skulde det altså väre ligefrem umulig, at. en
nervetube ikke på en eller anden måde står i direkte
forbindelse med en gangliecelle; er dette ikke tilfaldet i
centralnervesystemet, må det antages, at den perifere nervetube har
sit nutritive centrum (d. e. sin gangliecelle) udenfor
centralnervesystemet. Dette finder også sin bestyrkelse i vel kendte
anatomiske data, i det rygmarvens centripetale nervetuber, som
ligger i de bagre nerverodder, og som, som ovenfor påvist,
ikke står i nogen direkte forbindelse med ganglieceller i
centralnervesystemet, har sine ganglieceller i de spinale ganglier1).
’) Et talende bevis fur at de bagre nerverodders nutritive centra ligger i
spinal-ganglierne er også del; hekendte fysiologiske experiment med at overskare de
bagre nerverodder mellem spinalganglierne og rygmarven, hvorved nervetuberne
ikke atrofieres perifert, medens de ved at overskares udenfor spinalganglierne
atrofieres i hele sin perifere Iängde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
