Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Til Johan Sverdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
vort træge vanegjængeri.
Du er den salte havstrøm, som
i vore lumre fjorde kom.
Din tale er den gang, som bryder
did ind, hvor malmen aarer skyder.
Og livor dit blik i langsyn luer,
der fortid vi hos fremtid skuer.
Saa længe du tar Sverres tag,
saa længe du er landets fører,
vi ved, vi seirer slag i slag;
din kamplur de med rædsel hører.
Vi ser, de viger, mens de hugger,
vi ser, de bruger baghold helst:
dit hoved lige frit og frelst
i talens tankedønning vugger.
Vi elsker dig for dette mod,
som altid foran fanen stod,
vi elsker evnen, som tør hærde
sit staal som din, hver tid paa færde
vi elsker din forvovne vagt
i
i savn, i sygdom og foragt,
vi elsker, at du gav os alt,
din fred, din fremtid, da det gjaldt,
vi elsker dig alt had til trods! -
fordi du turde tro paa os.
Hvor kan de haabe, at det gaar
nu baglængs nier? Nei, aar for aar
fremad i frihed og i sang,
fremad i norskhed og i glæde:
hvem magter vel i veien træde
aarhundreders forløste trang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
