Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marmoren i de store amerikanske byer ikke passer til ydre
brug; Egles/on gaar endog saa vidt, at han paastaar, at i sin
almindeligked kalksten (altsaa ikke kun den egentlige marmor),
„hvorledes end dens karakter er, skulde være fuldstændig uskik-
ket i det nordamerikanske klima til anvendelse af monumenter,
som skulde staa ude under fri luft i de større byer“*). — Sam-
tidig bør forøvrigt ogsaa paapeges, at begge disse amerikanske
forskere drager stærkt tilfelts ikke alene mod marmoren, men
ogsaa mod en flerhed af de øvrige i New York og andre byer
anvendte bygningsstene, og der er ikke meget material, som
finder naade for deres øine.
Den dom, at al slags marmor sknlde være aldeles uskikket
til udvendig brug i de store nordamerikanske byer, er ikke en-
stemmig; saaledes gjør G. W. Perry, i en liden notits, som vi
senere kommer til at omtale, opmærksom paa, at vistnok holder
de vanlige Carrara-sorter sig daarlig i Ny-Englands raae klima,
men denne dom gjælder ikke den middels grovkrystallinske Ver-
mont-marmor (kalkspatmarmor); „der er plader af denne marmor,
som nu staar paa kirkegaardene i Yermont, og som er ligesaa
friske, som da de blev opsatte for næsten et halvt hundrede aar
siden, skjønt de kun er to tommer tykke.“
Som vi senere skal tale om, stemmer denne observation, at
solid, noget grovkrystallinsk marmor staar mindst ligesaa godt,
kanske endog bedre end den finkornige italienske, ogsaa med
mine egne iagttagelser; og dette er et moment, som til en vis
grad svækker navnlig GeiJcies, tildels ogsaa Juliens nedsættende
dom om marmoren i sin almindelighed, idet disse forskeres
studier for en væsentlig del omhandlede netop den italienske
marmor.
Heller ikke synes det, som om de amerikanske arkitekter
gjennemgaaende nærer nogen absolut frygt for ydre anvendelse af
’) Overført paa norsk arkitektur’ vilde’ dette sige, at man f. ex. ved
Gamle Akers kirke, inde i Kristiania by, ikke burde have benyttet
kalksten (orthocer-kalksten) til murene; stenen har dog her holdt sig
meget bra’ i otte hundrede aar (siden omkring aar 1100), og murene
vil nok kunne klare sig i mindst lige saa lang tid til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
