Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skyer; her har man ogsaa taget ud nogle blokke for et eller et
halvt snes aar siden.
Almendinge-marmoren er benyttet til de fleste (indtil 472
m lange) søiler baade indvendig og udvendig, videre til trappe-
trinene op til høikoret. Sparbu-marmoren ogsaa, om end mere
underordnet, til indvendige og udvendige søiler, desuden til de
gamle pillar-søiler (opførte af pladeblokke, den ene lagt oven-
paa den anden) i vestskibet, samt, baade i ældre dage og nu,
til gulvfliser i høikoret; her har man ogsaa nogle trin eller
fliser af marmor fra Rissen.
Endelig er gulvet i estskibet nu, under restaurations-
arbeidet, indlagt med fliser af lyserød plademarmor fra Leif-
sæt i Salten, hvilken marmor ogsaa er benyttet til de smaa
søiler (skaarne langs efter lagningen) rundt den nuværende
prædikestol; og alterpladen er fra en løstliggende marmorblok
fra Bustad i Rissen. — Til skulpturarbeiderne ved høialteret
og til Christus-figuren paa korbuen har man benyttet Carrara-
marmor.
Særlig vil vi her fæste opmærksomheden ved, at de fra
kirkens ældre tid stammende udvendige marmorsøiler har holdt sig
fortrinligt-, disse søiler — dels ganske runde, med diameter ca. 9
cm, og dels med en eg-tilspidsning — har i sex å syv aarhun-
dreder staaet (ubeskyttet) i fri luft, eller de har ligget ned-
ramlet i ruin, tildækket af alskens smuds; men kornet er
lige friskt, og marmoren er ikke det ringeste porøs (se porøsitets-
prøve s. 82). Selvfølgelig har søilerne, som man nu har op-
pudset paany, faaet et vist antikt eller ærværdigt udseende,
hvad forøvrigt kun stemmer med hele kirkens stil. Denne lidt
forandrede karakter gjælder dog ikke saa meget selve mar-
moren, men derimod mere blaa-striberne („aar-ringene“) inde i
Sparbu-marmoren, og de forskjellige mineralstriber og kjørtler
inde i Almendingø-marmoren; disse fremmede mineraler blir
mere fremtrædende, naar stenen blir rigtig gammel, men dette
virker i manges øine kun som et dekorativt moment.
Om de bekjendte Søndmør’ske marmorkirker, paa Giske og
i Borgund (Margretekirken) har distriktslæge Th. Lorentzen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
