- Project Runeberg -  Norsk portræt-Galleri /
44

(1877) Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

førte i Forbindelse med de mange Kommitteer,
hvori Christie blev benyttet, en saa overvættes
Aandsanstrengelse, at han, uagtet sin
overordentlige Forretningsdygtighed, led under
Byrden og erholdt et Knæk paa sin forhen
stærke Helbred, som han siden aldrig forvandt.
I 1818 blev Christie atter af Bergens Kjøbstad
sendt til Storthinget, hvor han denne Gang
erholdt Plads i Lagthinget. Uden som paa de
tvende foregaaende Thing uafbrudt at beklæde
Præsidentstolen, indtog han den dog ofte, snart
i det samlede Storthing, snart i Lagthinget,
og blev derhos benyttet i ikke mindre end
nitten Kommitteer. Imod Slutningen af Tliingets
Samvær blev han afsendt til Throndhjem i
Spidsen for den Deputation, som repræsenterede
Storthinget ved Carl Johans Kroning
sammesteds den 7de Septbr. Efter 1818 betraadte
Christie ikke mere Thingsalen. Hans ved
Overanstrengelse nedbrudte Helbred forbød ham
senere aldeles at tage Sæde i Storthinget.
For om muligt at gjenvinde sin tabte Sundhed
foretog han i 1823 en Reise til Danmark og
Tydskland, paa hvilken han var fraværende
omtrent et Aar, men lian kom tilbage, uden
at spore synderlig Forbedring, hvorfor han
nødtes til at ansøge om Afsked fra sit Embede.
Denne blev ham da under 24de Januar 1825
tilstaaet med fuld Gage i Pension og Bevidnelse
af Kongens personlige Agtelse. Da hans
Hel-bredsforfatning mod al Formodning efter nogle
Aars Forløb havde bedret sig noget, og han
ikke kunde finde sig i at trække Pension af
Staten, saasnart han paany følte Kraft til at
indtræde i en passende Embedsvirksomhed,
søgte og erholdt han 24de Juni 1828
Told-inspektørembedet i Bergen. Kort Tid i
Forveien havde Christie af Kong Carl Johan
erholdt Tilbud om den ved Sommerhjelms Død
ledigblevne Statsministerpost, men afslaaet
samme, dels af ekonomiske Grunde, dels fordi
lian troede sin Helbred for svag til, at han
forsvarligen skulde kunne røgte et saadant
Embede.

I sin nye Virkekreds som Toldinspektør
udviklede Christie lige til det sidste Øieblik
den samme Nidkjærhed og Tjenesteiver, som
altid havde fulgt ham. I 1835 blev han paany
valgt til at repræsentere Bergens Kommune ved
det forestaaende 1836 Aars Storthing; men i
Henhold til fremlagte Lægeattester begjærede
han sig fritaget for at afgive Møde ved
Storthinget, og saavel Valgmændene som senere
Storthinget erkjendte Gyldigheden af hans
paaberaabte Forfald.

Det er imidlertid ikke alene som Stats-

borger og nidkjær Embedsmand at Christie
har indlagt sig uforglemmelige Fortjenester af
sit Land. I det seneste Afsnit af sit Liv, da
Fritagelsen for det offentlige Livs Byrder og
forandrede Livsforhold i nogen Grad havde
bedret hans Helse, vendte han sig med det
samme bestemte Alvor i Villien og den
overskuende Klarhed, som han i sin offentlige Færd
havde lagt for Dagen, mod en ganske anden
aandelig Virksomhed, end den, han hidtil havde
ofret sine Kræfter. I Forening med nogle af
sine Venner udstedte han den 25de April
1825 en Indbydelse til Grundlæggelsen af et
Museum, hovedsagelig bestemt for norske
Oldsager og den norske Naturhistorie. Indbydelsen
blev mødt med en overraskende Velvillie; og
Resultatet af den Interesse, som Stifterne
forstod at vække og vedligeholde, af det energiske
Arbeide, som de (og da navnlig Christie selv)
lagde paa Indsamling, Ordning og Bearbeidelse
af Antikvar- og Naturalkabinettets Gjenstande,
og af den Virksomhed, som talentfulde
Efterfølgere med lignende offervillige Enthusiasme have
udfoldet, er blevet det nu saa rige og høit
ansete videnskabelige Institut, som heder Bergens
Museum. Saaledes har Efterverdenen paa
den smukkeste Maade opfyldt Stifterens Ønske,
naar han ofte ytrede, at vilde hans Medborgere
ved nogen Ting hædre hans Minde, da var det
ved at værne om Museets Vedligeholdelse og
Fremvæxt.

I den sidste Del af Christies Liv havde
hans Helbredstilstand snarere bedret end
forværret sig, saaledes at han med usvækket
Aandsfriskhed og Kraft kunde baade udføre sin
Embedsgjerning og fortsætte sine videnskabelige
og literære Sysler lige til det sidste. Uden
foregaaende Sygdom blev han revet bort (ugift) af
et Lungeslag den 10de Oktbr. 1849. Hans
Bortgang blev følt næsten som et personligt Tab af
de mange, med hvem han var kommen i
nærmere Berøring og som i ham havde lært at
skatte en politisk Karakter, en høit begavet og
dygtig Embedsmand, derhos en Mand, hvis hele
Færd var præget af patriotisk Virkelyst og af
de nobleste Sentiments. Som han i sit Liv var
afholdt og høiagtet af alle Samfundets Kredse,
saaledes staar hans Minde for Efterslægten i
Glands af de store Erindringer, hvortil hans
Navn er uforgjængeligt knyttet; og som han
modtog sin Samtids høieste Udmærkelse af Konge
ogMedborgere, saaledes har en følgende Tid ogsaa
søgt at udmærke hans Ry som en af Folkets
Høvdinger ved (17de Mai 1868) at reise hans
Billedstøtte paa Torvet i den By, hvor han
virkede sin længste Tid, i Bergen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noportratg/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free