Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Land han i Prinds Christian Frederik havde en
velvillig Beskytter, hvem han bl. a. ledsagede
paa en Reise til Italien; men da den Udsigt,
som var ham aabnet til en Ansættelse i
Danmark, atter lukkede sig for ham, modtog han i
1821 et Tilbud om Ansættelse som Professor
ved Akademiet i Dresden, hvor han senere havde
sin Bolig, og livor han allerede i 1820 havde
fundet en Livsledsagerinde, Frøken Emilie von
Bloch. Med hende levede han i et lykkeligt
Ægteskab til 1827. To Aar efter indtraadte
lian i et nyt Ægteskab med Gneisenaus Niece,
Frøken Amalie von Bassewitz, hvem imidlertid
ogsaa Døden berøvede ham efter et Aars
Forløb. Norge besøgte han senere flere Gange, og
han modtoges da her bestandig med megen
Jubel, maaske fornemlig i den By, som havde
seet ham fødes, og hvor jo ogsaa hans Talent
egentlig først var bleven opdaget. Han
opnaaede en temmelig høj Alder og døde i
Dresden 14 Oktober 1857. Han efterlader to Børn
(af første Ægteskab) nemlig en Søn — Maleren
Sigwald Dahl — og en Datter, der er gift med
Generalkrigscommissær Bull.
Dahls Malerier ere spredte over det hele
Europa. Flere af dem solgtes af ham til
England, andre findesiden store Samling paa
Christiansborg Slot i Kjøbenhavn og fornemlig i
Dresdens rige Samlinger. Ogsaa det norske
Nationalgalleri ejer et Par store og meget
vellykkede Billeder fra hans Pensel, og ikke faa,
baade støn-e og mindre, af hans bedste Billeder
findes ogsaa i private Mænds Besiddelse her i
Landet. Det største, om just ikke det bedste af
disse, ervistnokdetstore Maleri afNærødalen, seet
fraStalhejm,der findes i den største og mest
komplette private Malerisamling her i Landet, den
paa Bogstad. De tilhøre alle en Kunstretning,
der ikke længer er den herskende, og ville
maaske ikke altid behage den, som i Dom
udelukkende lader sig paavirke af sin Samtids Smag.
De give heller ikke den norske Natur saaledes,
som den opfattes af os selv, men nærmest
saaledes, som den for Tiden vilde opfattes af en
Udlænding, og man kan derfor ogsaa sige, at
de mere minde om Everdingen end om Gude.
Men dette gjør kun et lidet Skaar i deres Kunst-
værd, der væsentlig maa bedømmes efter den
Tid og den Skole, som den gamle Mester
tilhørte. Det var „det heroiske", det ideale
Landskabsmaleri, som i ham fandt en dygtig
Repræsentant, paa samme Tid, som han ogsaa
nærmede sig imod en mere realistisk Retning.
Paa Akademiet i Kjøbenhavn havde han ogsaa
lagt sig til en korrekt Udførelse af selv de
mindste Detailler, hvilken ogsaa altid senere
blev et gjennemgaaende Træk ved hans Malerier.
Det er neppe en Tilfældighed, at der
samtidig med Dahls Virksomhed i Tydskland viste
sig en meget stærk Interesse for Norge og
norske Forhold, der fornemlig fremtraadte i
Literaturen. Denne var rigtignok allerede
begyndt noget tidligere, og da nærmest fremkaldt
gjennem v. Buchs og Naumanns videnskabelige
Verker; men den er dog sikkerlig ogsaa foren
væsentlig Del netop kaldt tillive gjennem Dahls
Billeder, der vakte Lysten til at stifte et
nærmere Bekjendtskab med Landets Natur, ligesom
paa samme Tid Stefi’ens’s Romaner fremkaldte
Interesse for dets Folkeliv. For Øvrigt har
Dahl ogsaa direkte virket mod det samme Maal.
Det er saaledes ham som gjennem eti Dresden
i 1837 udgivet Billedverk først henledede
Udlandets Kunsthistorikeres Opmærksomhed paa
den ejendommelige Træbygningsstil, hvoraf
endnu mange Levninger findes i vore
Fjeldbygder, og ligeledes var det ham, som da der
herhjemme ingen Interesse var for at bevare Vangs
Stavekirke, bevirkede, at den blev bragt til
Tydskland og opsat som et Mindesmærke om
norsk Bygningskunst. Endelig maa det heller
ikke glemmes, at han overhovedet var den
Første, som her tillands vakte Interesse for vore
arkitektoniske og kunstneriske Levninger fra
den kristelige Middelalder, og at han bl. a. først
viste sine Landsmænd, hvad de eiede i Bergens
gamle Bygninger og i et saadant Kunstverk
som Mariakirkens Altertavle. Om han ogsaa
tog Fejl i sin Opfatning af vedkommende
Byg-verkers Detailler, saa er det dog i ethvert Fald
ham, som har givet det første Stød til at redde
Kongehallen og Taarnet paa Bergenbus for
kommende Slægter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
