Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dorthe Engelbrektsdatter.
De norskfødte Digtere uncfer Foreningen
med Danmark ere ikke mange i Tallet,
forinden Nordmændene fra det attende
Aarhundredes første Halvdel begyndte at indtage en
mere fremragende Plads i den Literatur, som
deres Landsmand Ludrig Holberg havde
hævet op til Jævnbyrdighed med andre Nationers.
Imidlertid findes der dog imellem disse
Sangfugle enkelte, der fortjene at erindres, om
ogsaa deres Frembringelser ikke længere ere
i Alles Hænder, men kun læses af de faa, hvis
Kald det er at sysle med den Slags Ting. Den
nordlandske Digter, Peter Dass, har saaledes
gjennem det Væld af Poesi, der strømmer
gjennem hans Digtning, bestandig været en
Yndling hos Almuen i en større Del af vore
Kystdistrikter, og efterat hans Skrifter nylig
ere udkomne i en omhyggelig Udgave, har han
igjen vundet en større Læsekreds ogsaa inden
det dannede Publikum.
En ældre Samtidig af Peter Dass og
personlig Bekjendt af ham var den bergenske
Digterinde, Dorthe Engelbrechtsdatter,
hvis Navn formodentlig fremdeles er kjendt af
Mange, navnlig i den By, hvor hun levede fra
sin Fødsel til sin Død, medens det neppe er at
antage, at ligesaa Mange have nærmere Bede
paa Beskaffenheden af hendes digteriske
Virksomhed. Literaturhistorien har i
Almindelighed ikke taget sig synderlig af hende og
vistnok ogsaa for meget bedømt hende efter en
nyere Tids Smag. Seet gjennem den moderne
Kritiks Briller vil heller ikke hendes Poesi
vinde stort Bifald; men en saadan Bedømmelse
er ikke retfærdig, da der ogsaa maa tages
Hensyn til hendes Samtid. N. M. Petersen,
der mener, at „hendes jævne bibelske Sange
ere uden Begejstring, cg hendes Lejlighedsvers,
der skulle være muntre eller endog satiriske,
ere smagløse", maa dog ogsaa yde hende nogen
Anerkjendelse i følgende Ord: „Som Hustru,
Moder og from Dannekvinde omtales hun med
Hæder af sin Samtid, og som Digterinde vandt
hun et fejret Navn, hvilket ikke alene
bekræftes ved de mange Ærevers, der stiledes
til hende, men ogsaa ved de mange Oplag af
hendes gudelige Digte." Denne sidste
Omstændighed viser, at hendes Virksomhed ialfald
slog godt an hos Samtiden, og derpaa maa
der lægges ikke ringe Vægt. Hun var en
paalidelig Tolk for dens Følelser, og disse fandt
sit Udtryk i hendes Digte. Tidens stadige
Vexel kan saaledes forandre Begreberne om
Alt, som henhører under Smagen, og naar man
nu ofte fælder en affejende Dom over Fortidens
Digtere, maa man ikke glemme, at Fremtiden
maaske altfor snart kan komme til at vise
Gjengjæld og behandle den nulevende Slægt
paa samme Maade.
Dorthe Engelbrechtsdatters Liv frembyder
ikke megen Afvexling. Hun er født 1635 i
Bergen, hvor hendes Fader, Engelbrecht
Jørgensøn, den Gang var Rektor ved den lærde
Skole og siden blev Sognepræst ved
Domkirken. Sytten Aar gammel blev hun i Bergen
gift med Kapellanen ved Domkirken,
Ambrosius Hardenbech (f. 1621), der i 1659 blev
hendes Faders Efterfølger som Sognepræst ved
samme Kirke. Bryllupet stod 19de Søndag
efter Trinitatis paa Bergens Raadhus. I sit
næsten 31aarige Ægteskab havde Dorthe
Engelbrechtsdatter ni Børn, af hvilke dog kun to
Sønner bleve voxne. I 1683 døde Ambrosius
Hardenbech, hvorimod Dorthe
Engelbrechtsdatter opnaaede en meget høj Alder, da hun
først døde i 1716.0ver hendes Mand holdt Biskop
Randulf Ligprædikenen, hvilken senere (1685)
udkom i Trykken som en Foliant paa 166
Sider med den Afdødes kobberstukne Portræt.
Det Faksimile af Dorthe Engelbrechtsdatters
Navnetræk, som er trykt under hendes Portræt
i denne Samling, er hentet fra en Dedikation,
som hun med egen Haand har skrevet til
Assessor Henrik Høyer, i et Exemplar af denne
Prædiken, der opbevares i det Deichmannske
Bibliothek i Kristiania.
I Trykken har Dorthe Engelbrechtsdatter
udgivet „Sjælens Sangoffer" og
„Taare-offer for bodfærdige Syndere", af hvilke
det første udkom 1678, det andet 1685 og siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
