Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forening med en Ven, hvis Bekjendtskab han
havde gjort i Christianssand, Studenten Christian
Brix fra Throndhjem, i April 1706 til Oxford
og gjensaa efter denne Tid, da han altsaa var
i sit 22de Aar, aldrig mere Norge.
Efter to Aars Ophold og Studier i England
kom Holberg tilbage til Kjøbenhavn. Han
maatte nu atter tage Informatortjeneste, først
hos Etatsraad Paul Winding, med hvis Søn
han gjorde en kort Reise i Tydskland, og siden
hos Admiral Gedde, men ombyttede snart
denne Stilling med en Plads paa Borchs
Collegium. Under Opholdet her udkom 1711
hans Introduktion til de europæiske Rigers
Historie, der var paabegyndt i Oxford. Aaret
efter blev han Professor extraordinarius uden
Løn i Anledning af Udarbeidelsen af Christian
den fjerdes og Frederik den tredies Historie,
der dog kun i Manuskript blev overrakt Kong
Frederik den fjerde. Kort forud havde han
erholdt et lidet Reisestipendium, hvorfor han
igjen begav sig udenlands og drog over Holland
til Paris, hvor han forblev halvandet Aar.
Derfra vovede han sig med sine smaa Midler
paa en besværlig Reise til Rom, hvor han
opholdt sig en Vinter, og derfra reiste han
over Paris, Amsterdam og Hamburg hjem til
Kjøbenhavn. 1715 udgav han sin „Moralske
Kjerne eller Introduktion til Natur- og
Folkerettens Kundskab". Endelig fik han 1718 Løn
som Professor, og det ham modbydelige Fag
Metafysik, som man ei kunde faa „prakket paa
nogen anden", blev ham overdraget. Et Aar
senere blev han Professor i Latin og først 1730 i
Historie og Geografi. Fra 1737 var han tillige
Universitetets Qvæstor.
Holbergs første poetiske Arbeide var det
komiske Heltedigt „Peder Paars", der udkom
stykkevis 1719—20. Uagtet det stødte en Del
lærde og formaaende Mænd, saa at en, Frederik
Rostgaard, endog vilde have det brændt af
Bødlen, friede dets eget Værd og Betydning
det fra alle Anfægtelser: „Nationen blev ligesom
henrykt; Peder Paars var i alles Munde; man
kan fra den Tid regne en ny Epoche i vort
Sprog". Efter at have udgivet nogle Satirer
begyndte nu Holberg paa andres Opfordring
sit dramatiske Forfatterskab. For den just
begyndende danske Skueplads skrev han i Løbet
af ganske kort Tid 15 af sine Komedier. Den
første af disse, „Den politiske Kandestøber",
opførtes 1722 med overordentligt Bifald.
Senere udkom 10 nye Stykker. For sin Helbreds
Skyld maatte han nu atter foretage en
Uden-landsreise og forlod 1725 Kjøbenhavn for
gjennem Nederlandene at begive sig til Paris.
Da han efter et Aars Forløb kom hjem, fandt
han Theatret i en bedrøvelig Forfatning; 1727
maatte det lukkes, og Holberg skrev i denne
Anledning Epilogen „Den danske Komedies
Ligbegjængelse". Vel aabnedes Skuepladsen
igjen det følgende Aar, men Kjøbenhavns
store Ildebrand standsede atter strax efter
dens Virksomhed. Under Christian den 6tes
intolerante Regjering var der ei at tænke paa
en Gjenoptagelse af denne, og Holberg
udviklede i denne Tid en betydelig og gavnlig
literær Virksomhed paa helt nye Feldter. De
vigtigste af hans Arbeider ere fra nu af:
Danmarks og Norges Beskrivelse, Danmarks
Riges Historie, Bergens Byes Beskrivelse,
Almindelig Kirkehistorie, Heltes og Heltinders
sammenlignende Historier, Moralske Tanker og
Epistler. Endelig udkom 1741 hans bekjendte
Satire „Nils Klims underjordiske Reise" paa
Latin, som Hoftheologerne Bluhme og
Pontoppidan forgjæves søgte at faa confiskeret. En
Autobiographi haves i hans ..Epistolæ ad virum
perillustrem", (d. e. Grev Christian Rantzow).
Holberg vandt ved sine Skrifter baade stor
Anseelse og Formue; af sine Godser fik han
oprettet et Baroni og blev 1747 optagen i
Friherrestanden. Med Frederik den Stes
Regjering indtraadte vel igjen betydelige
Forandringer, og Skuepladsen blev atter aabnet,
men den franske Smag, der imidlertid havde
vundet Indgang, havde ganske forandret
Forholdene ; vistnok skrev Holberg endnu 6 nye
Komedier, men de naa ikke paa langt nær
hans tidligere Arbeider. Holberg døde Natten
mellem 27de og 28de Januar 1754; næsten
sin hele Formue havde han testamenteret til
Sorø ridderlige Akademi.
Ogsaa i Sverige og Tydskland nød Holberg
stor Anseelse, men sin største Indflydelse har
han selvfølgelig øvet paa Danmarks og Norges
fælles Literatur, af hvilken han i mange
Henseender kan ansees som Grundlægger. Men
kun for Danmarks Vedkommende kan det siges,
at han har givet Stødet til dets senere
opblomstrende betydelige Lystspil-Literatur, og
kun i Kjøbenhavn nyde hans Komedier i detsidste
Snes Aar en Opførelse, der er Forfatteren og
Theatret værdig.
(H. J. Huitfeldt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
