Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statsraad Hans Riddervold.
Faa af vore offentlige Mænd have
tilbagelagt en længere og mere helstøbt Løbebane
end Statsraad Riddervold. I den tidligste
Alder, hvori det efter vor Grundlov er tilladt at
vælges til Medlem af Nationalforsamlingen, tog
han for første Gang Sæde i Storthinget, og
siden indtog han uden Afbrydelse en fremragende
Plads i Norges offentlige Liv, som Medlem af
Storthinget og af Kongens Raad. Den
almindelige Opmærksomhed var allerede lige fra
hans Ungdom fæstet paa ham og vedblev at
være dette indtil hans Død. Allerede hans
Ydre viste med ubedragelige Kjendetegn, at
man her stod lige over for en sjelden
fremragende Personlighed. De kloge Øjne, det
fint-formede Ansigt vidnede om, hvad der boede
indenfor. En middelaldersk Prælat, en
katholsk Kirkefyrste kunde have misundt
Riddervold hans Udseende, der ligesom syntes at
antyde den Stilling, han var bestemt til at
indtage, som den norske Kirkes Styrer. Den
livlige Aand, der aldrig svigtede, selv i hans
høje Alderdom, lynede frem af Øjnene; den,
som samtalte med ham, kunde ikke undgaa at
modtage et imponerende Indtryk af den gamle
Statsmands overlegne Begavelse. Riddervold
var en af disse udprægede Personligheder, som
i vor nivellerende Tid stedse blive sjeldnere,
og saalænge den Slægt, der var Vidne til hans
Virksomhed, endnu er i Live, vil den ogsaa
levende bevare Mindet om ham. Naar den er
vandret bort, maa Efterverdenen nøjes med de
Billeder, der vise ham i hans Manddom og i
hans Alderdom, og med det Indtryk, han maa
gjøre som historisk Personlighed gjennem sin
Deltagelse i de parliamentariske Debatter, sin
Ledelse af disse og sin Styrelse af den vigtige
Administrationsgren, der i en lang Aarrække var
lagt i hans Hænder. En anden Tid vil maaske
hylde en anden Opfatning af Riddervolds
Virksomhed, end den, der var den fremherskende
i hans Levetid; men der vil dog aldrig kunne
reises Tvivl om, at han var en af Norges
mærkeligste Personligheder, og at han altid
handlede i Kraft af en Overbevisning, der var
ligesaa udpræget som hans Personlighed.
Hans Riddervold var født i Aasgaardstrand
7de November 1795. Da han 20de Juli 1876
afgik ved Døden, havde han altsaa naaet en
Alder af over otti Aar. Han Fader var
Skibskaptejn, og den unge Hans var ogsaa først
bestemt for den samme Haandtering, hvilket
først blev opgivet, da han var fjorten Aar
gammel. I det Sted kom han da ind paa
Kristiania Kathedralskole, hvorfra han i 1813
af Rektor Rosted dimitteredes til Universitetet.
Riddervold var saaledes en af det første Kuld
af norske Studenter. Som ung Student blev
han Lærer ved Krigsskolen, hvor han fungerede
i 1814. Da de allierede Magters Kommissærer
i dette Aar kom til Norge, aflagde de ogsaa
et Besøg paa Krigsskolen, hvor Riddervold da
netop examinerede sine Elever. Han var
saaledes sandsynligvis den længstlevende af alle
dem, der personlig havde talt med disse.
Riddervold tog i 1819 sin theologiske
Embedsexamen og blev saa kort efter residerende
Kapellan i Fredriksstad og Bestyrer af Stedets
Borgerskole. I denne Stilling erhvervede han
sig almindelig Tillid og Agtelse og blev i 1826,
da han endnu ikke var mere end 31 Aar valgt
til Repræsentant paa det femte ordentlige
Storthing. Som Medlem af Nationalforsamlingen
havde Riddervold en fortrinlig Anledning til
at lægge sin store Begavelse for Dagen. 11827
indtog han en mere tilbagetrukken Holdning,
men under det overordentlige Storthing i 1828
traadte han saa meget mere frem og øvede
trods sin unge Alder en stor Indflydelse ialfald
paa Afgjørelsen af en vigtig Sag. Fra nu af
var han gjennem en Række af Aar ligetil 1848
Medlem af alle Storthing alene med Undtagelse
af det i 1845, da han ikke vilde modtage Valg.
Han havde imidlertid i denne Tid flere Gange
forandret Embedsstilling; i 1832 var han bleven
Sogneprest paa Frederikshald; i 1841 paa Østre
Thoten og var saa i 1843 bleven Biskop i
Throndhjem. I denne Stilling var det, han
forhindrede, at Dronning Josefine blev kronet,
hvilket ogsaa havde til Følge, at Kong Oskar
opgav sin Plan om at lade sig krone som Norges
Konge.
Riddervolds Styrelse af Kirken faldt i en
Gjæringens Tid, hvorunder der stadig raabtes
paa Reformer i alle Retninger. Han
imødekom ikke disse Fordringer. Han afviste dem
ikke, var altid villig til at høre og at gjøre de
første Skridt til at afhjælpe Manglerne; men
der blev alligevel intet gjort. Selv betragtede
han det som sin Opgave at vinde Tid, indtil
der var vundet Klarhed; saalænge dette ikke
var skeet, ansaa han enhver Forandring for
ubetimelig. I Manges Øjne har han derved
indlagt sig store Fortjenester, medens han for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
