Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Martin Schweigaard.
Professor Anton Martin Schweigaard blev
født den lite April 1808 i Kragerø, hvor hans
Fader var en agtet, men ubemidlet Kjøbmand,
af hvis fire Børn han var det næstyngste. I
Tiaarsalderen blev han forældreløs,
hvorefter han kom i Huset hos sin Bedstemoder,
der tilligemed en anden Slægtning tog sig af
Familien. Deres Formuesvilkaar vare ligesaa
lidt som den lille Provindsbys tarvelige
Borgerskole istand til at tilfredsstille den opvakte
Guts tidligt vaagnende Trang til Viden. Men
deres Planer for ham gik paa den anden Side
ikke videre, end at han engang ude i
Fremtiden kunde blive en agtet Skipper paa en af
Fødebyens Trælastdragere. I
Trettenaars-alderen blev han derfor sendt tilsøs; men da
han havde gjort 3 Reiser, syntes hans Foresatte
at komme paa det Rene med, at han i Grunden
var for god for Søen, og at han passede bedre
for Handelen. For sin merkantile Uddannelses
Skyld, og navnlig for at lære Tydsk, blev han
saa i 1822 sat i Huset hos en Præst Køppen i
den lille Landsby Westerholt i Ostfrisland.
Denne Mand opdagede snart sin Elevs
fortrinlige Evner og tog sig derfor med Glæde og
Iver af hans Undervisning, der snart kom til
at gaa langt udover dens oprindeligt afstukne
snevre Grændser. Hos Køppen blev Schweigaard
til sin Konfirmation, og i 1824 sendtes han
derpaa hjem til Norge med Præstens
indstændige Anmodning til hans Slægtninge om at
holde ham til Bogen. Hertil blev der da gjort
Udvei, og i Begyndelsen af 1825 blev han sat
ind i Skiens lærde Skole, som den Gang
styredes af den eiendommeligt begavede og
kundskabsrige Rektor Ørn. Mere glimrende
Vidnesbyrd om Flid og Evner har sjelden
nogen Skolegut aftvunget sine Lærere, end
Schweigaard gjorde paa Skiens Latinskole.
Han fløi forbi alle sine Kammerater, læste
langt mere, end Artiumsreglementet krævede,
og blev i 1828 Student med Udmærkelse i alle
Fag. Med samme Udmærkelse tog han det
følgende Aar Andenexamen og i 1831 juridisk
Embedsexamen paa en saadan Maade, at der
blev gjort særlig Indberetning derom til Kongen.
Livet laa nu foran ham, og efter den
Begyndelse, han havde gjort ved Universitetet,
kunde hverken hanselv eller hans Samtid være
i Tvivl om hans Kald. Medens han i kort Tid
blev Universitetsstadens mest søgte juridiske
Manuduktør, anvendte han sin Fritid til
vi-deregaaende videnskabelige Studier og literære
Arbeider. De sidste bleve offentliggjorte i
det nystiftede „Studenterforbunds" Tidsskrift,
„Vidar", blandt hvis Grundlæggere og første
Redaktører Schweigaard var en af de mest
fremragende. I 1833 bevilgede Storthinget —
efter Regjeringens Forslag — for første Ganget
større Beløb til et videnskabeligt
Reisestipendium, for at Schweigaard derved kunde sættes
istand til at fortsætte sin Uddannelse i
Udlandet. Om Høsten samme Aar begav han sig
afsted og studerede nu i henved to Aar i
Tydskland, Schweitz og Frankrige. Under sit
Ophold i Udlandet offentliggjorde lian i
fremmede Tidsskrifter forskjellige Afhandlinger
’over juridiske og retsfilosofiske Emner, hvilke
vakte saa stor Opsigt, at de aftvang selv
videnskabelige Veteraner i den europæiske
Samtid Udtryk af den høieste Beundring og
af Glæde over, at Retsvidenskaben havde
vundet en saadan Dyrker. I 1835 kom han
tilbage fra sin Udenlandsreise, og faa Dage
efter (13de Mai) blev han udnævnt til Lektor
i Lovkyndighed ved vort Universitet, hvor
han lite August 1840 blev Professor, efter at
han i 1837 ogsaa havde overtaget
Lærerstillingen i Statistik og Statsøkonomi.
Som akademisk Docent og videnskabelig
Forfatter har Schweigaard med sin eminente
Begavelse vundet et Navn, der aldrig kan dø
i vort Land. Han har skabt den norske
Retsvidenskab og dens Methode. Fra Universitetets
yngste Student op til Rigets øverste Dommer
søgte og vil endnu i lange Slægtrækker enhver
Jurist søge til hans Verker for at faa Klarhed
over vanskelige Retsspørgsmaal eller for at
blive sikker paa de ledende Principer i
Lovgivningen og Retstilstanden. Hans Kommentar
over Straffeloven og hans (ufuldendte) Værk
over den norske Proces er af Fagmænd blevet
kaldt de største Lærebøger, der ere skrevne i
den nordiske Lovkyndighed, og det er blevet
sagt, at de for en stor Del ere af den Art, at
deres Værd maa blive uberørt af
Lovgivningens Vilkaarlighed. Hvor andre famle om
i Mørke, der lyser hans Aand op; hans
skarpe og klare Tænkning gaar lige løs paa
Sagen, trænger tilbunds i den og afdækker
Kjærnen i ethvert dunkelt eller tvivlsomt
Spørgsmaal. Til hans Tænknings Klarhed og
hans Fremstillings Prægnants kommer saa hans
Indsigt i alle Dele af vor egen Lovkyndighed
og i andre Landes Retsforfatning, hans
Dygtighed i beslægtede Videnskaber og hans greie
praktiske Forstand, — en ligesaa sjelden som
lykkelig Forening af Evner for en stor Lovkyndig.
Medens Universitetets og Videnskabens
Historie i vort Land bevarer Professor Schweigaards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
