Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Wessel Tordenskjold.
Med det her følgende Billede af Peder
Tordenskjold, Norges, og man kan vel ogsaa
tilføie Danmarks berømteste og ypperste Søhelt,
er det ei vor Hensigt at levere nogen udførlig
Levnetsbeskrivelse. Vi ville alene anføre enkelte
uundværlige biographiske Hoved-Data, og
antyde de Familieforhold og øvrige
Omstændigheder, der kunne vindicere ham for Norge som
en af dets ægteste Sønner, og opfriske
Erindringen om, at han ei alene af Æt, men og i
sin hele Fremtræden var og blev Nordmand
til Liv og Sjæl.
Ætten Wessel skal oprindelig være kom.
men fra Holland, og finde vi Familien
allerede boende i Bergen i det 17de
Aarhundredes første Halvdel. Den første af Ætten,
som nævnes, var Henrik Jansen Wessel
bosat i Bergen 1646, og gift med en Kone,
ligesom han selv af hollandsk Herkomst,
Her-michen Jansdatter Stork. Han skal have havt
tolv Sønner, af hvilke i det mindste to, Abraham
og Isak, vare Handelsmænd i Bergen; en tredie,
Jan Wessel, født i Bergen 1646, foer en
Tidlang til Søs, men nedsatte sig siden som
Kjøbmand i Throndhjem, hvor han ved 1671
ægtede Maren Schøller, eneste Datter af
den anseede Handelsmand Christoffer Eilersen
Schøller, af dansk Herkomst. Jan Wessel var
en formuende Mand, der eiede flere Skibe og
betydeligt Jordegods; han udnævntes i 1693
til Raadmand, og døde om Sommeren 1716.
Hans Hustru levede lige til 1742. De havde
ikke færre end 12 Sønner og 6 Døtre. Den
10de af Sønnerne var Peder Wessel, født
i Throndhjem den 28de Oktober 1691.
Hvorledes han som Dreng ved sine
Uglspil-streger gjorde sine Forældre, hvis
gammeldags Ærbarhed ei var istand til derigjennem
at øine Glimt af hvad der siden netop
grundlagde hans Storhed, mange Sorger; hvorledes
han blev sat i Skrædder-, siden i Barber-Lære,
og endelig under Kong Frederik den 4des
Besøg i Throndhjem 1704 saa sit Snit til at
komme med det kongelige Følge til
Kjøbenhavn, er bekjendt nok. I Kjøbenhavn tog den
kgl. Confessionarius, Slotspræst Peder
Jespersen, selv en Thrønder, sig af sit Byesbarn, og
optog ham i sit Hus, dog kun som Tjener;
men da Wessel havde mest Lyst til Søen, fik
han ham efter et Aars Tid antagen som
Navigations-Lærling paa Holmen. Da Wessel
paa to lange Reiser, en til Vestindien, og en
anden til Ostindien, havde vist sig som en
dygtig og uforsagt Sømand, blev han i sit
18de Aar indskreven som virkelig Søkadet, og
gjorde som saadan endnu en Reise til Ostindien.
Paa Tilbageveien løb Skibet ind til Bergen,
da Krigen allerede var udbrudt med Sverige.
Dette var for Wessel en velkommen Anledning
til at begynde sin Kriger-Bane. Paa
Ostindiefareren var intet mere at gjøre. Han reiste,
sandsynligvis med Understøttelse af sine
formuende Slægtninge i Bergen, over Land til
Christiania, for at opsøge Baron Løwendahl,
som dengang var kommanderende General i
Norge, og anholdt hos ham om at maatte faa
Kommandoen over en liden saakaldet Snav,
Ormen, for at krydse paa de svenske Kyster.
Den tyveaarige Ynglings ædle Træk, raske,
sømandsmæssige Fremtræden og kjække,
tillidsfulde Væsen maa have behaget Løwendahl.
der selv var en dygtig, tapper Kriger. Wessel
fik Ormen at kommandere, og aflagde
saadanne Prøver paa sin Kjækhed og
Snarraa-dighed, at Løwendahl ret af Hjertet fik ham
kjær, og siden den Tid viste ham uindskrænket
Tillid og Hengivenhed. To Aar efter (1712)
betroede han den 21-aarige imidlertid til
Lieutenant udnævnte Wessel Kommandoen over
Fregatten (eller efter den nu brugelige
Udtryksmaade Corvetten) „Løwendahls Galei" paa
18 Kanoner, som han selv havde ladet bygge
i Langesund. Og nu var Wessels Bane brudt.
Han behøvede ikke længer nogen Protektion,
men arbeidede sig frem ved egne Anstrængelser
og en ikke ringe Grad af Lykke.
Vi ville her ikke Skridt for Skridt følge
Wessel paa hans raske Hædersbane. Haus
virksomme Deltagelse i Slaget paa
Kolberger-heide 1715, hvor han tog den svenske
General-Admiral, Wachtmeister, til Fange, og vandt
sig selv sin nye, smukke Fregat, ,,Hvide Ørnen";
hans Heltekamp i Dynekilen, 8de Juli 1716,
hvorved Karl den 12te nødsagedes til at
ophæve Beleiringen af Frederikssten, og forlade
Norge, og Erobringen af Marstrand og
Fæstningen Karlssten, 26de Juli 1719, danne de
egentlige Glandspunkter i hans Liv, hvorved
han ei alene lagde Kjækhed, men ogsaa modent
Overlæg og Klogskab for Dagen, Men
foruden disse Hovedbedrifter gik der neppe
noget Aar hen under den hele Krig, hvori
han ikke ved en eller anden djerv og dristig
Daad eller klogt udført Plan dyngede
Berømmelse paa Berømmelse, og gjorde sit Navn
anseet baade hos Landsmænd og Fiender.
Den største Del af denne Tid finde vi ham i
de norske Farvande, værgende sit Fædreland,
og udbredende Forfærdelse paa de svenske
Kyster, hvor Mødre og Ammer, som bekjendt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
