Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Andreas Wexeis
er født i Kjøbenhavn 29 Marts 1797. Hans
Fader Fredrik Nannestad W., en norsk
Præstesøn, var Forvalter ved Glasmagasinet i
Kjøbenhavn, men blev siden forflyttet til Norge som
„Administrator" ved de norske Glasværker og
døde som saadan 1825. Moderen, Bolette
Ka-tharine Balling var Datter af den i sin Tid ikke
ubekjendte Litterat Emanuel B., til hvem der
sigtes i Wessels Digt til Jens Baggesen. Wexeis
skulde have været Søkadet og gjorde en
Prøvetur tilsøs i sit 11te Aar, men Søen smagte
ham ikke, og han blev da sat i Meti
opolitan-skolen 1807. Tidlig røbede han her den
Til-bøielighed til et stille indadvendt Liv, der alle
hans Dage fulgte ham, og snart vaktes ogsaa
hans Lærelyst, om den end en Stund var ringe
nok, — hvad der maa forundre enhver, der
har kjendt noget til hans Personlighed og
Virksomhed uden at have et tilsvarende
Kjendskab til Skolevæsenet og
Undervisningsmetho-den i hine Dage. Af Skolens Lærere var det
især S. B. Hersleb, der underviste i Religion
og Modersmaalet, til hvem han knyttede sig,
og Baandet mellem dem skulde holde længe.
Uagtet hans Fader allerede 1809 var flyttet til
Norge forblev han dog i Skolen, til han blev
Student i 1814, men begav sig samme Aar til
Norge, hvor han 1815 blev indskreven som
akademisk Borger ved Kristiania Universitet
og i 1816 tog anden Examen. Ved begge
Examener flk han Karakteren Laudabilis. Det
havde aldrig faldt ham ind, at han skulde
blive andet end Præst, og han gav sig med
hele sin Sjæl hen til det theologiske Studium,
der dengang ved Universitetet lededes med
Ungdomskraft, Kjærlighed og Dygtig’ied af
Hersleb og Stenersen. De havde Glæde af
denne Discipel, der ogsaa blandt sine
Kammerater nød en saadan Anseelse, at der kun var
en, der vovede at gaa op til Embedsexamen
med ham, nemlig senere Professor C. A.
Holmboe, med hvem W. delte Æren af at være den
første ved vort Universitet, der flk Karakteren
laudabilis et quidem egregie til Embedsexamen
i Dcbr. 1818. Kun 22 Aar gammel blev han
saa 4de Mai 1819 udnævnt til ordineret Kateket
ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania og tillige
til Personelkapellan hos den alderstegne
Stiftsprovst Lumholtz og 28de Mai ordineret af
Biskop Bech. I dette Embede blev han staaende,
til 13de November 1846, da han blev
residerende Kapellan ved Kirken og hermed erholdt
det eneste Embede, han havde ønsket, og som
han ikke vilde bytte med Throndhjems
Bispestol, hvortil han valgtes 1848 eller med noget
Sognepræst-Embede i Kristiania, der naturlig-
vis stod ham aabent ved Vacancerne i 1853
og 1859.
Det var saaledes ikke gjennem
fremtrædende Embedsstillinger og heraf flydende
Virksomhed at W.’s Navn skulde bæres til
Efterslægten, om det end af alle maa erkjendes, at
ingen Mand i den første Halvdel af vort
Aarhundrede har indtaget en saa fremragende
Stilling i vor Kirke som han, eller øvet en
mere betydningsfuld Virksomhed i vide Kredse
Kun faa Kirkens Mænd har med en saa
gjennem beaandet pastoral Personlighed forenet
den dybeste Lærdom og den lykkeligste Evne
til at gjøre den frugtbar for mange. Med sin
stille, indadvendte Natur forbandt han derhos
et sikkert Blik paa Forholdene og et praktisk
Greb paa Tingene, der gjorde ham brugbar til
den mest forskjelligartede Gjerning, der kan
bydes en Præst, ligefra at examinere theologiske
Kandidater til at skrive Love og administrere
Hovedstadens Almueskolevæsen. Er det end
ofte saa, at en Præsts Betydning mere ligger i
hvad han er end i hvad han gjør, saa hersker
nok her den fuldeste Enighed om, at vi i W.
havde en Mand, hvis Værd for Fædrelandets
Kirke i lige høi Grad er at søge i hans
kristelige og kirkelige Personlighed som i hans
Gjerning, der rækker langt ud over det halve
Aarhundrede, der blev ham givet til Arbeidstid.
Det bliver saaledes en vanskelig Sag i korte
Træk at give et Billede af ham, og der kan
her kun være Tale om at fremhæve lidt af det
meget, vi i ham eiede. — W. var ikke en Mand,
hvis udmærkede Evner traadte frem gjennem
en tilsvarende ydre Begavelse, og man har i
ham det Særsyn af en Præst, der maaske har
sin væsentligste Betydning som Prædikant,
medens han savnede omtrent alle ydre
Betingelser for som saadan at blive tiltrækkende.
Derfor er det let at forstaa, hvorledes han i
en ukirkelig Tid i mere end 20 Aar
kunde-prædike for ganske faa Tilhørere, medens ban
i den derpaa følgende Del af sin Virketid
uafbrudt søgtes af en Mangfoldighed, der maatte
tiltrækkes ved det dybe Sandhedsindhold i hans
Forkyndelse. Og med dette vil man atter let
forstaa, hvorledes han gjennem sin hele
Virketid kunde faa en stor Betydning som den
praktiske Lærer for Landets vordende Præster.
Den direkte personlige Paavirkning af
Theolo-gerne, der har været til en stor Velsignelse
for mange af dem, der nu som ældre Mænd
arbeider i Kirken, falder nærmest sammen
med Tiden, da hans Tilhørere var faa, men
som Theologernes Prædikant flk han alt større og
større Betydning, ogsaa da disse i de skiftende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
