Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 Bernhard Severin Ingemann.
Til Dannebroge.
Vift stolt paa Codans Bølge!
Blodrøde Dannebrog!
Din Glands ei Nat skal dølge;
Ei Lynet dig nedslog.
Du over Helte svæved,
Som sang i Dødens Favn;
Dit lyse Kors har hævet
Til Himlen Danmarks Navn.
Fra Himlen er du faldet,
Du Danmarks Helligdom!
Did har du Kæmper kaldet,
Som Verden leder om.
Saalænge Rygtet svinger
Sig over Land og Sø,
Mens Nordens Harpe klinger,
Din Roes skal ei uddøe.
Suus høit i Kampens Bulder
Om Juul, din Kæmpe bold!
Naar Tordnen om dig ruller,
Du sjunge: Tordenskjold!
Og flyver du mod Himlen
I stolte Luers Favn,
Da nævn for Stjernevrimlen
Din høie Hvidt fe Ids Navn!
Hvergang en Stjerne funkler,
En Helt du nævne kan,
Men Ingen, som fordunkler
Din store Christian;
Paa Lysets Kyst han stander
I Seiersklædebon,
Hvergang en Kæmpe lander
Hos Rud og Absalon.
Med Palmen Christian vinker
Naar, Dannebrog! han seer
Dit hvide Kors, som blinker
I Kampens Flammeskjær —
Vift høit for alle Vinde!
Kald dine Sønner frem!
Mens Havets Bølger rinde,
Din Glands omstraale dem!
Vai stolt ved Danmarks Strande!
Vai stolt ved indisk Kyst!
Og ved Barbarens Lande
Lyt stolt til Bølgens Rost!
Den toner om din Hæder
Og dine Kæmpers Priis,
Og Heltene det glæder
I deres Paradiis.
See dem, du har tilbage!
De blusse ved dit Navn,
Vil for din Hæder drage
Med Lyst i Dødens Favn.
Uplettet skal du svinge
Dig over Verdens Sø
Til Nordens Brynier springe —
Og Danmarks Hjerter døe.
Marsk Stigs Døttre.
Marsk Stig havde blodige Daad fuldbragt,
Som aldrig vil gange af Minde:
Han havde sin Herre og Konning undsagt,
Og dræbt sin Lyksaligheds Fjende;
Nu var han vandret til Fædres Hjem,
For Gud at lægge sit Regnskab frem;
To Døttre bleve tilbage —
De maatte af Dannemark drage.
De havde ei Fader, ei Moder meer,
De havde ei Ven eller Frænde;
Sørgmodig de paa hinanden seer:
»Hvorhen skal vi Arme os vende?
Mon Nogen os huser i fremmede Land?«
Og saa tog den Ældste den Yngste ved Hand ;
Paa Kind runde Taarerne stride —
De drog udi Verden den vide.
Saa ginge de Piger til Sveriges Land;
De græd og sørged saa saare.
Kong Byrge han var saa haard en Månd,
Han rørtes ei ved deres Taare.
»Marsk Stig haver fældet min Ffænde kjær;
Hvorlunde bomme hans Born nu her?
Tænk aldrig Huusly at finde,
Hvor Eriks Venner er inde.«
»Hvad kunne vi for Konning Eriks Død?
Vi arme uskyldige Piger!
Forladt vi flygte og søge vort Brød
I fremmede Lande og Riger;
Men Ingen os huser i fremmede Land —«
Og saa tog den Ældste den Yngste ved Hand,
Paa Kind runde Taarerne stride,
De gik udi Verden saa vide.
Som Maager flye over vildene Strand
Og hvile paa skaldede Stene,
Saa gik de Piger til Klippernes Land,
Den Normannakonning at tjene.
Og Kongen seer paa de Piger smaa:
»To vænere Møer jeg aldrig saae —
I kan dog ei brygge og bage
Med Hænder, saa hvide, saa svage?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
