Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Bernhard Severin Ingemann.
»Ret saa!« — svarer den gamle Skjald —
»Kun Lykken Lykken indhenter:
Snubien ganger somhelst for Fald,
Og Ravnen paa Valen venter.
Ingen holder ved Viborg Stand,
Som Dansken Sorg vil berede!
Derfor sørger vel Konning Dan:
Han vogter end Lyng og Hede. ■
Mange Drotter er Landsens Pest,
Kun Een skal Kongesten smykke:
Hvo det mener med Danmark bedst —
Ham gamle Dan giver Lykke.
Drotten veed jeg, som skjevt det gaaer,
Og Drotten, som det gaaer værre —
Brud og Krone den Drot her naaer,
Som vorder Dannemarks Herre!«
Valdemar taler til Axel bråt:
»I har belt selsomme Svende;
Sover jeg ikke i næste Nat,
Den gamle Skjald I mig sende!
Til jeg modes med Knud paa Val,
De Timer tykkes mig lange:
Eventyr vil jeg hore i Hal
Og lytte til gamle Sange!
Klerken, I har mig sendt igaar,
Han er i Krøniken dygtig;
Meer han veed, end hvad jeg forstaaer;
Men fast han er mig for kløgtig.
For den Skriver jeg blues maa:
Vor Idræt vil han fortælle —
Fuldtop har han at skrive paa;
Men Intet har ban at melde.«
Axel smiler ved Fyrstens Ord:
»Min Skriver har lært at bie;
Ingen blev end paa een Dag stor —
Om ufødt Gjerning vi tie!
Frugten kommer før Blomsten ei,
Og Høsten ikke før Vaaren;
Den vel finder til Æren Vei,
Som dertil er fød og baaren!«
Kongen kommer fra Borrevold;
Det Slot saa fast han lod bygge:
»Viborg har nu et dygtigt Skjold,
Det Danmarks Krone skal hygge!
Fjendens Blider os her ei naae,
Hans Gravsvin frygter jeg ikke;
Sætter ban Fod over Viborg Aa —
God Hilsen skal jeg ham skikke!«
Kongen mønstrer sin Skandsevagt
Ved Gravene, dybe og brede:
»Op, I Karle, og giv god Agt!
Til Skudvogn Stenen I hede!
Ruller Fjenden sit Stormtaarn frem
Og sætter til Volden Stige —
Brændselsminen opspræng med Klem,
Og lad ham i Flammen skrige’.
Magt mod Magten! og List mod List
Mod Rotten stille vi Saxe!
Kværnsten tager fra Møllen hist
Og sætter paa Egeaxe!
Løbehjul paa de Bræder skraae
Lad gjennem Stormhullet fare!
Splitte skal de som Avner smaa
Den helvedviede Skare!
Igelkatten paa Skrænten staaer
Med Børsten af Egepigge;
Hvem den rører med mindste Haar,
Skal knust til Dommedag ligge!«
Kong Svend paa Volden ganger
Og taler stærke Ord;
Men gamle Arnold Sanger
Kun lidt hans Manddom troer.
Han Sælskindshuen ryster
Og mumler mut i Skæg:
»Paa Skarn sig Hanen bryster,
Mens Hønen lægger Æg.«
Men Valdemar fremtræder
Og taler gjæve Ord:
»Ei stort sig Falken glæder,
Naar under Tag han boer.
Bag Sværd I bedre hygger
Guldkronen, end bag Grus:
Mig tykkes, Drot! I bygger
Os her et Fangehus.
Skal danske Mænd nu svelte
Af Frygt for sachsisk Sværd —
Skal Hamborgs Kræmmerhelte
Krye skjelde Dansken her —
Og skal vi længer tøve
Bag Skandsegrav og Vold —
Jeg vil den gamle Løve
Udslette af mit Skjold!«
»Det skal I ei behøve!«
— Gjensvarer Konning Svend: —
»Til Tid er, maa I tøve
Og ruste mine Mænd.
Et Døgn I sagtens tæmmer
Ubændigt Løvemod;
Forinden vel I nemmer
Hvad før I ei forstod.
Den Ros Jer Ingen negter:
I ordne kan en Hær,
Helt mandelig I fegter
I Rækken, Spær mod Spær;
Men Fjendens Raad at lempe
Og bruge farlig Ven —
Med Kløgtens Pil at kæmpe —
Det maa I lade Svend!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
