- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
105

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Olof Wallin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Olof Wallin.

105

gamle skulde bevares, de mindre gode omdigtes i Fortidens enfoldige, trohjertede
Aand og Samlingen suppleres med saadanne nyere Psalmer, der vare digtede i
denne Aand. Selv udfoldede han en storartet Virksomhed som Psalmedigter og
har beriget den nye svenske Psalmebog med over halvandethundrede dels
originale, dels oversatte aandelige Sange.

Denne Digtning er det, der har givet Wallin det store Navn blandt
Nordens Skjalde og gjort ham, som Tegnér en Gang sagde, »en Psalmebog
højere end de andre.« Med en Vælde og en Styrke, der er i Slægt med det
gamle Testamentes ophøjede Alvor, bruse Tonerne fra hans Harpe og fylde det
religieuse Sind med storartede Indtryk; Ordene falde fra hans Læber med et
Fynd som fra en inspireret Prophet og slaae ned i Sjælen med vækkende og
formanende Magt. Som Wallin paa en ypperlig Maade har gjengivet mange af
Davids Psalmer i sit Modersmaal, saaledes er hele hans Psalmedigtning præget
af den Alvorsaand, der hviler over disse det gamle Testamentes, aandelige Sange.
De Wallinske Psalmer gjøre deres Virkning ved deres store Tanker og dybe
Pathos; man vil af og til bemærke, at denne Pathos udtrykker sig paa en
Maade, der er mere rhetorisk end poetisk, og at dens Sprog ynder Anvendelsen
af Antitheser, en Ejendommelighed, der staaer i Forbindelse med den Wallinske
Veltalenhedsform og ikke forfejler sin Virkning.

Thi ogsaa som Taler var Wallin ypperlig begavet og har som Prædikant
udøvet en stor Magt over sine talrige Tilhørere. Som oftest lød hans Tale
alvorligt, formanende, vækkende, med vægtfulde Tanker og mægtige Billeder, og
dens Indtryk forhøjedes ved det malmfulde Organ, gjennem hvilket den bares til
Menigheden. En dyb, kraftfuld Stemme, der kunde høres selv ud over en stor
Forsamling under aaben Himmel, var en af de lykkelige Gaver, hvormed Wallin
var udstyret, og en smuk, konstnerisk uddannet Declamation havde han selv
tilegnet sig, hvorfor det med Rette er blevet betragtet som et heldigt Tilfælde,
at Tegner ikke selv kunde være tilstede ved Akademiets Halvhundredaarsfest,
hvortil han havde skrevet sit berømte Digt, saa at man havde den sjeldne
Nydelse at høre Tegnérs klingende Vers fremsagte af Wallins- herlige Stemme.

Det Billede, man faaer af Wallin ved at sætte sig ind i hans
Psalmedigtning og hans Veltalenhedsværker, stemmer fuldstændig overens med hans
virkelige Personlighed. Hans private Liv var simpelt, næsten patriarchalsk,
men i sin ydre Optræden var han en imponerende, majestætisk Skikkelse, i
hvem man strax kjendte den mægtige Prælat. I hans Aasyn havde en stærk
Villie præget Trækkene, og han forstod ogsaa med Myndighed og gjennem
alvorligt Arbejde at gjøre denne Villie gjældende. Ellers havde det ogsaa været
umuligt for ham at sætte saa mange og betydningsfulde Foranstaltninger igjennem,
som han i Tidens Løb har knyttet sit Navn til; thi foruden de mangfoldige
Embedsforretninger, der hvilede paa ham, har han taget Del i Udførelsen af
saa mange forskjelligartede Arbejder, at man forbavses over hans Udholdenhed.
Det var ogsaa uden Tvivl Overanstrengelse, der fremkaldte hans Død allerede
i hans tredsindstyvende Aar, den 30 Juni 1839.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free